Der er fuld forståelse og stor støtte fra DR til X Factor deltager Jean Michel, som helt uventet har valgt at trække sig fra programmet.

- Det er et tab for programmet og for seerne. Men for DR er det langt vigtigere, at vores deltagere har det godt og får truffet de beslutninger, der er bedst for dem. Derfor støtter vi Jean Michel i hans beslutning.

Sådan lyder ordene fra Jan Lagermand Lundme, DR's mand bag X Factor, som godt nok har set lidt af hvert i løbet af de fem år, programmet har kørt.

Men én deltager som springer fra er helt nyt!

I aften skulle ellers have været det hele store festfyrværkeri med optræden af megastjernen Lionel Richie og Rasmus Seebach i duet.

Men i lyset af Jean Michels farvel, bliver det sandsynligvis lidt af en fuser.