Casper Christensen er ikke just begejstret over fredagsunderholdningen på DR.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Fredag rullede andet afsnit af vinteren formodede seermagnet, X Factor, over skærmen.

Og mens der var langt mellem talenterne, sendte DR den ene talentløse deltager ind i de danske stuer efter den anden.

DEBAT: UDSTILLER DR DELTAGERNE I X FACTOR?

Og spørger man komikeren og tv-værten Casper Christensen har det taget overhånd med 'tosserne'.

- Jeg har lige set X Factor. Rædselsfuldt. Jeg holder meget af alle tre dommere, men deltagerne var næsten alle sammen tosser. Det var pinligt, skriver han ifølge Ekstra Bladet på sin Facebook-profil.

Og han fortsætter:

- Jeg synes sgu, det var synd for nogle af deltagerne. De blev til grin, og nogle af dem var sgu nok mentalt svage. Jeg håber sgu ikke, at X Factor er et godt billede på danskerne, for så er vi sgu på den.