Tirsdagens audition til årets X factor bød på et overraskende gensyn med en glemt sangstjerne

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>1991 blev hun landskendt, da hun med sangen ’Eksprestog til Kina’ opnåede en andenplads ved det danske melodi grand prix. Nu, 20 år efter, er Ulla Bjerre tilbage i rampelyset.

Da DR tirsdag holdt audition til årets udgave af X factor tilfaldt eftermiddagens største bifald nemlig den 55-årige sangerinde, der i en kort sort lædernederdel blæste publikum og de tre dommere omkuld med en forrygende version af klassikeren ’Summertime’.

SE ALLE BILLEDERNE: Første audition i X Factor

- Jeg har gået med en følelse af, at folk ikke skal tro, jeg er færdig. Så nu skulle der ske noget, sagde Ulla Bjerre efterfølgende til B.T. Siden optrædenen i melodi grand prix’et har hun indspillet et par cd’er, der aldrig for alvor er slået igennem, men tirsdag eftermiddag var anerkendelsen tilbage.
Sangerinden kunne dog ikke selv overvære publikums stående bifald.

- Jeg har altid været svagtseende, men de sidste fem år har jeg slet ikke kunnet se noget, fortæller Ulla Bjerre.

Thomas Blachman, Cutfather og Pernille Rosendahl var tydeligt overraskede over præstationen og kvitterede med store roser.

’Helt overvældende’, lød det fra dommerpanelet.

SE ALLE BILLEDERNE: Første audition i X Factor

Især Blachman var imponeret over comeback-sangerinden, og det var i det hele taget en mildere Blachman end tidligere, som publikum i den fyldte koncertsal på spillestedet Vega var vidne til. Væk var den nådesløse kritik af sangtalenterne, som dommeren tidligere har været både elsket og hadet for.
Alligevel skal seerne ifølge Thomas Blachman ikke forvente en ny og blidere stil fra hans side.

- Personligt har jeg bare brug for at være ærlig. Hvis jeg hører en god indsats, så honorerer jeg det, fortalte han til B.T.