I aften fredag d. 3. januar har den syvende sæson af X Factor premiere - men ikke hvis det stod til DF.

I går meldte DFs medieordfører Morten Marinus ud, at DR bør fjerne X Factor fra sendepladen, da programmet er blevet for dyrt og dårligt.

Det er Thomas Blachman, der tager en tørn mere som X Factor-dommer, vist ikke helt enig i. Da BT TV mødte Blachman før jul, proklamerede han, at han i stor stil er med til at genfinde og modernisere DR og X Factor.

DF støttes i deres kritik af flere andre borgerlige politikere, der mener, at DR viser for mange underholdnings- og livsstilsprogrammer, som ikke lever op til stationens public serviceforpligtelse.

Programmer på DR, som Blachman har en stor andel i. Udover sin rolle som X Factor dommer har Blachman været beskæftiget med egne ideer på DR. Han har bl.a. stået bag programserien 'Blachman' på DR2, hvor 12 kvinder skulle tage tøjet af foran Thomas Blachman og hans forskellige mandlige medværter samt en anden sangkonkurrence på DR 'Mentor'.

Trods de lave seertal på hans egne ideer er Thomas Blachman ikke tilbageholdende med sin egen betydning for DRs underholdningsflade. Han mener, at DR ville være i krise uden ham - hør her hvorfor.

Den syvende sæson af X Factor har premiere 3. januar 2014 kl. 20.00 på DR1.