Det var en fattet, men ærgerlig Oliver, der mødte pressen efter at være blevet stemt ud af X Factor fredag aften.

På scenen kneb den 15-årige sanger fra Sabro ved Aarhus en tåre, da det stod klart, at han var færdig i talentshowet.

»Jeg har det da dårligt med at ryge ud, men sådan er det. Det er the name of the game. Men lige nu har jeg det meget godt. Jeg kunne mærke, at jeg synes, det var lidt for hårdt, men jeg er glad og tilfreds med, hvad jeg har gjort, og at jeg er nået så langt,« siger han til BT.

X Factor 11 Liveshow 2 i DR Byen, fredag den 2. marts 2018.
X Factor 11 Liveshow 2 i DR Byen, fredag den 2. marts 2018. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Selv om det er et farvel til X Factor, bliver det ikke et farvel til musikken.

»Musikken er mit liv. Jeg elsker at spille musik, og det vil jeg fortsætte med,« siger han, og kalder deltagelsen i programmet 'den fedeste oplevelse nogensinde'.

»Hvis jeg kunne gøre det hele om igen, ville jeg gøre det. Jeg elsker at være her,« siger han.

Oliver på scenen. Xfactor 11 Liveshow 2 i DR Byen, fredag den 2. marts 2018.
Oliver på scenen. Xfactor 11 Liveshow 2 i DR Byen, fredag den 2. marts 2018. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Hvad skal der ske nu?

»Jeg skal hjem og sove! Jeg bliver ved med at lave musik. Jeg skal skrive mine egne sange. Det har jeg tænkt mig at gøre hele mit liv,« siger Oliver, der fik masser af ros med på vejen af sin mentor, Sanne Salomonsen, der kaldte ham 'fremtidens nye store stemme'.

»Jeg er så sikker på dit talent. Det er rigtigt vigtigt for mig at blære mig med dig,« sagde hun, efter han sang sin version af Mads Langer-hittet 'Flawless'.

Place On Earth. X Factor Liveshow 2 i DR Byen. Fredag den 2. marts.
Place On Earth. X Factor Liveshow 2 i DR Byen. Fredag den 2. marts. Foto: Martin Sylvest/Scanpix Ritzau 2018
Vis mere
Tilskuere under X Factor liveshow fra DR Byen, fredag den 2. marts 2018.
Tilskuere under X Factor liveshow fra DR Byen, fredag den 2. marts 2018. Foto: Martin Sylvest/Scanpix 2018
Vis mere