Lykkeridderne skriver hver uge klummen om den vilde jagt på lykken. I denne uge Michael Schøt
Når jeg bliver vækket kl 05.21 af hvad der mest minder om en lussing og kigger op i min datters ansigt, der insisterende siger: - Skal vi lege!, så funderer jeg nogle gange over, hvorfor vi egentlig stadig får børn her i 2012?Jeg vil først gerne lige slå fast, at du ikke finder svaret nederst på siden, så du kan hænge det op på køleskabet og kigge på det når du står med havregrød og bleer op over begge øre og tænke: ’Nååååååå ja, derfor! Så forsætter jeg med at holde kunstigt liv i de her børn!’.
For kan vi ikke godt blive enige om, at der ikke længere er nogen som helst praktisk grund til at få børn. I dag er det vel dybest set kun Mickey Freddi Petersen og Piotr Wozniacki der har fået børn med et konkret formål. Resten af os har fået dem fordi… ja hvorfor egentlig? Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke lige stod og manglede nogen, der med perfekt blanding af arrogance og nysgerrighed kan fyre Dublo-klodser lige i ansigtet på mig – uden at blinke.
I stenalderen var det ren overlevelse. Jo flere i flokken, jo større sandsynlighed for at overleve vinteren. Ikke at det var noget datidens hulemand formentlig selv havde fuldt overblik over, men derfor så smart indkodet i vores DNA, at det rareste i verden er sex (senere stærkt udfordret af en roastbeef-mad med remo og ristede løg).
Så selv da det var bidende nødvendigt for overlevelsen at få børn, var det ikke noget, man gjorde med vilje. Så vi er teknisk set en race der nedstammer fra én lang række af ’uheld’!
Men det ændrede sig jo. Tiden gik. Ret hurtig var det jo ikke et spørgsmål om overlevelse at få børn. Men langt op gennem tiden var man jo driftige og fandt alligevel gode grunde til at få de børn. De skulle giftes væk for at skabe alliancer og de skulle overtage gården, men i dag har vi tabt det fuldstændig af syne. I dag er det kun kondisko-fabrikanter og folk der vil have skærmtid i De Unge Mødre, der udnytter børns praktiske potentiale.
I dag er kloden overbefolket og vi nærmer os udtømmelsen af de naturlige ressourcer. Og alligevel trækker det der instinkt, DNA’en, sex’en i os. Selv om det klart ville være bedre for racen at holde lidt igen.
Homovielser er et godt sted at starte! Det kan godt være, at det er racens overlevelsesinstinkt. Overalt i verden bliver homoseksualitet mere og mere accepteret – og homoseksuelle har trods alt ret svært ved at få børn! Det er modernatur, der trækker i trådene og ændrer vores adfærd.
Så mangler vi bare at erstatningen for sex bliver at et par skal bære en stor tre-personers sofa op af en smal trappe til 4. Sal for at blive gravide. Det ville være en ’game changer’. De fleste parforhold ville ikke overleve det! Specielt i de her moderne tider, hvor mange skal have nøje kontrolleret sex igen og igen, for at få deres ønskebarn. Hvor mange gange ville du gide at slæbe en stor sofa op af en trappe for at få det barn? To gange? Tre? Højest!
På den anden side så ville kvinders instinkt formentlig overvinde det, for det er jo i forvejen cirka lige så rart som at bære tunge møbler op af trapper, at have sex med mig (… begge ting er i hvert fald dårlige for ryggen).
Den er ikke helt færdig den her teori. Jeg sagde jo, at jeg ikke havde svaret.
