Tannie sidder hjemme hos sin mor. Hun er 16 år gammel, og hun har kort forinden anmeldt sin far for incest med hjælp fra sin sagsbehandler. Hendes mor er vred og siger, at det svin skal meldes. Det er på tide, og moren skal nok støtte Tannie.
Pludselig hamrer det vildt på hoveddøren. Tannie beder bange sin mor om at lade være med at åbne, hun ved, det er faren, men moren åbner døren alligevel. Faren stormer ind i lejligheden med store skridt. Han er en høj, muskuløs og skaldet mand med en fortid i militæret. Tannie er rædselsslagen for ham.
Hun flygter gennem lejligheden og kan høre sin mor skrige i baggrunden. Han får fat i Tannie, og slagene begynder at regne ned over hendes krop. Med sine store knyttede hænder slår han hende flere steder på kroppen, mens hun skriger af smerte. Han bider hende hårdt i armene og kinderne. Hiver hende så hårdt i håret, at store totter ryger af. 'Jeg slår dig fandeme ihjel,' husker Tannie, han siger.
Slagene fortsætter, til hun ligger helt stille. Hun er bange for at trække vejret og forsøger at græde lydløst. Hele kroppen smerter. Faren hiver hende op i trøjen og trækker hende gennem lejligheden, mens hun småløber ved siden af på tåspidser. Han smider hende ind i bilen, starter den og kører. Tannie husker, hun tænker, at hun nu skal dø.
Faren kører ud på landet og holder ind på en rasteplads. ‘Se på mig,’ husker Tannie, han siger. ‘Du trækker det tilbage, som du har sat gang i, og hvis du ikke gør det, slår jeg din mor og din søster ihjel, og det vil være din skyld.'
Tannie åbner munden, men der kommer ingen lyd ud. Faren står ud af bilen og hiver Tannie ud. Hun bliver liggende helt stille, indtil hun ikke kan høre bilen længere. Rystende af angst for, at hendes far vil bakke over hende med bilen.
Da hun er sikker på, han er væk, vender hun hjem til sin mors lejlighed.
»Du må gå et andet sted hen og være. Jeg kan ikke hjælpe dig,« siger moren, da Tannie når frem - helt forslået. Hun ved, at moren selv er bange, og hun indser, at det ikke nytter noget at prøve at stoppe faren. Kort efter trækker hun sin anmeldelse tilbage.
Fars store pige
Der skal gå 28 år, før Tannie igen får modet til at anmelde sin far for overgreb. Det sker i april 2015, og Tannies anmeldelse fører til, at hendes far bliver en af de danskere, som hvert år dømmes for pædofili eller incest. En optælling, B.T. har lavet, viser, at knap hver tredje dømte voldtægtsforbryder forgriber sig på egne børn eller andres, og at overgrebene ofte står på over flere år. Det koster i gennemsnit tre år og syv måneders fængsel. Konsekvenserne for børnene er livsvarige.
Tannie er syv år gammel. Det er vinter, og hun står og fryser. Det sner, blæser og er rigtigt koldt. Hendes far er ved at skrabe den blå bil fri for sne. Hun kan se på hans bevægelser, at han er vred, og pludselig får hun en hård flad på den ene side af hovedet. Det svider, mens det hyler i hendes øre.
De sætter sig ind i bilen, og hendes far begynder at køre. Ud af øjenkrogen kan hun se, at han flere gange ser på hende. Hun stirrer selv frem. Helt stiv i kroppen. Oversiden af hans ru hånd aer hende på den ømme kind. ‘Gør det ondt, min pige?’. ‘Du må forstå, du ikke skal stå i vejen, når jeg laver noget,’ husker hun, han siger.
Tannie ved godt, hvad det er, hendes far er ved at gøre klar til. Hun har prøvet det før.
‘Fars store pige. Kan du være sød ved far?’ siger hendes far, mens han maser sin hånd ned mellem benene på hende. Han aser og maser og prøver vredt at skabe sig plads mellem hendes ben. Det gør ondt. ‘Fjern for fanden den jakke og lad mig komme til,’ hvæser han. Nu er han sur. Tannie stirrer stift ud ad vinduet, mens hun løfter op i sin jakke og trækker ud i sine bukser, så han kan komme til. Hun kæmper for ikke at græde, har kvalme og er ved at kaste op, mens faren kører sin hånd rundt i skridtet på hende. ‘Årh, hold kæft,’ husker hun, han siger, mens han trækker hånden op under næsen og lugter til sine fingre.
Skadet
Episoder som den i bilen er nogle af de første minder, Tannie har om farens seksuelle overgreb på hende. En anden episode, hun erindrer tydeligt, foregår, da hun er otte eller ni år gammel, og hendes far forsøger at tvinge hende til at tage hans penis i munden.
Tannie husker, hun sidder på toilettet. Hendes far står foran hende med sin penis fremme. Der kommer noget ud af den, der ligner savl, og han kører den rundt om munden på hende. Det er et lillebitte toilet, og Tannie er fanget.
Bagefter skal hun spise frokost. Det er madder med kødpølse og agurk.
»Efter det med toilettet fik jeg spiseforstyrrelser. Jeg kunne ikke fordrage kød, og det virkede, som om min far med vilje lavede mad, jeg ikke kunne lide. Når vi spiste, måtte jeg sidde og spytte maden ned i servietter og gemme den. Spiste jeg ikke op, slog han mig,« fortæller Tannie. Det er tydeligt, at mindet fremkalder en følelse af ubehag hos hende. Mens hun fortæller, har hun svært ved at finde ordene, og hun må lukke øjnene og gnide fingrene mod tindingen for at holde fokus. På et tidspunkt gør det 40 år gamle minde hende så dårlig, at hun må kaste op.
Spiseforstyrrelserne præger Tannies barndom og ungdom. Af dokumenter fra retssagen fremgår det, at Tannie bliver indlagt på et hospital som niårig på grund af klager over mavesmerter og opkastninger.
Tannie husker, hvordan hendes far gennem hendes barndom både slår og tager på hende. Hun forsøger at fortælle om overgrebene til en skolepsykolog, men bliver efterfølgende kaldt til samtale på skolen. Tannie husker, at hendes forældre har fortalt skolepsykologen, at historierne om faren er løgne og ideer, som Tannie har skabt, og at forældrene har meddelt skolen, at de ikke længere vil have hende derhjemme.
Af dokumenter fra retssagen mod Tannie fremgår det, at hun kommer på et opholdssted for børn, der har det svært derhjemme. Tannie husker det som et fantastisk fristed, hvor hun i dag har masser af gode minder fra, men hun husker også, at hun hele tiden bliver trukket frem og tilbage mellem hjemmet og opholdsstedet.
»Når jeg tænker tilbage på min barndom, husker jeg rigtigt meget angst. Min far var meget hård i sin opdragelse, og det var altid mig, det gik ud over. Min mor tog min lillesøster og gik, når han var vred og skulle afreagere.«
Tannie husker heller ikke, at hun nogensinde fik omsorg eller kærlighed fra sin mor.
Savnet efter en familie
Efter Tannie som 16-årig oplever at blive gennemtævet af sin far, fordi hun har anmeldt hans overgreb til kommunen, indser hun, at hun må bryde kontakten med sin familie. Hun er klar over, at familien altid vil tage farens parti, og at hun er alene.
Hun flytter sammen med sin kæreste, og i de følgende år får de to børn sammen, men Tannie begynder at savne sin familie.
»Jeg tror, det er svært for andre at forstå hvorfor, men jeg har givet min familie rigtigt mange chancer gennem livet. Jeg har altid hungret efter at få min mors kærlighed, og jeg har elsket og savnet min søster. Det har også været ekstremt hårdt at se, hvor meget mine børn har savnet det at have en familie. Samtidig har jeg også kunnet se, at min familie havde et sammenhold, og det har jeg altid gerne villet være en del af.«
Mens Tannies børn er helt små, begynder hun derfor at se sin familie igen.
Det er op til jul, og en ung Tannie står i køkkenet og hjælper med at rydde op efter en julefrokost hos sine forældre. Hun er lykkelig. Aftenen er forløbet uden problemer, og hun begynder at tro på, at hun og hendes to små børn kan hygge sig hos forældrene med resten af familien. At volden og overgrebene er et overstået kapitel.
Pludselig står hendes far i køkkenet og ser på hende, mens han spejder efter, om hendes mor er nogen steder at se. Hele Tannies bryst strammer, og hun holder vejret. Han farer over hende og begynder at befamle hende på numsen og i skridtet og trækker hendes hånd ned til hans penis. Det hele foregår nærmest lydløst, mens tankerne jager gennem hovedet på Tannie. Hun får vredet sine hænder fri, sætter dem på bordet og sparker med begge hænder ind i ham, så han flyver baglæns.
Tannie kigger op. Hendes mor står ved døren uden at sige en lyd, mens faren går tilbage til stuen. Moren kommer ind i køkkenet og fortsætter med at rydde op, som om intet er hændt.
Tannie afbryder igen kontakten med sin familie, og gennem de næste mange år gentager mønsteret sig flere gange. Efter en periode uden kontakt begynder Tannie at se sin far, mor og søster, indtil farens overgreb begynder igen, og Tannie må lægge afstand.
Voldtaget
Da Tannie er 34 år gammel, går det rigtigt galt. Hendes far begynder at hjælpe hende og hendes mand økonomisk ved at give dem arbejdsopgaver, men opgaverne bliver flere og flere, og Tannie og hendes familie bliver gradvist økonomisk afhængige af faren.
Farens overgreb intensiveres, og dokumenter fra retssagen beskriver, hvordan Tannies far gentagne gange voldtager hende. Voldtægter, han senere dømmes for i både by- og landsret.
I et tilfælde er Tannies far på besøg på kontoret. Han går på toilettet, og da Tannie vender sig om, står han pludselig bag hende med sin penis fremme. Han kører den rundt om hendes mund og tigger hende om at tage den i munden. Selv om hun beder ham om at gå og siger nej, stikker han sin penis i munden på hende. 'Du skylder,' husker Tannie, han siger.
Retten finder, at overgrebene finder sted flere gange om ugen i en årrække, og Tannie fortæller, hvordan de nedbryder hende fuldstændig. Allerede som ung teenager lærte Tannie at bruge forskellige rusmidler som tilflugt, og i takt med, at farens overgreb intensiveres, eskalerer Tannies blandingsmisbrug.
»Det gav mig en mulighed for flugt. Hvis jeg ikke havde haft det misbrug, så tror jeg ikke, jeg havde levet i dag. Hans pres på mig var så massivt, og det var alt i mit liv, der blev ødelagt igen. Han ødelagde hele min tilværelse. Sådan har det været hele mit liv. Hver gang jeg har været inde i en periode, hvor jeg har haft det nogenlunde og følt, det gik mig bare lidt godt, så har han ødelagt det.«
Tannie har på det tidspunkt mange selvmordstanker, og hun forsøger flere gange at tage livet af sig selv. Hun bor alene i en campingvogn, fordi hun har det for dårligt til at have sine børn hos sig. Hendes far opsøger hende ofte.
I retten bliver han blandt andet dømt for en episode, hvor han pludselig står uanmeldt i campingvognen. Han begynder at tage bukserne af. »Nu stopper du!« siger Tannie og kalder faren for et svin. Hun begynder at gå hen mod campingvognens dør for at komme ud, men hendes far tager hårdt fat i hende. Hun råber, da han hiver hendes bukser ned. Han holder hende fast, mens han trænger ind i hende. Beder hende holde op med at råbe. Han vender hende om og holder hårdt fast i hendes arme, mens han fortsætter med at voldtage hende. Bagefter siger han til Tannie, at han ikke forstår, hvorfor hun bliver ved med at stritte imod. Tannie siger, hun vil melde ham til politiet. »Så siger jeg, at du selv ville,« svarer han.
Tannies far voldtager hende flere gange, og hun får det dårligere og dårligere. Til sidst er hun så ødelagt, at hun indvilliger i at prøve at have sex med faren frivilligt.
»Han pressede hele tiden på for, at jeg skulle gøre det med ham frivilligt. Jeg blev ved med at sige nej, men på et tidspunkt endte jeg med at gøre et forsøg. Han havde på det tidspunkt en økonomisk klemme på mig, og han blev ved med at presse mig. Det er noget af det mest skamfulde, jeg har gjort i mit liv, og det er ikke noget, jeg har lyst til at tale om, men jeg synes, det skal med i min historie. For det viser, hvor nedbrudt jeg var på det tidspunkt. Hvor meget han havde ødelagt mig. At jeg endte med at sige ja,« siger hun, mens hun prøver at sætte ord på, hvad der skete.
»Han foreslog, at jeg tog en pude over hovedet, så jeg ikke kunne se ham. Men det var forfærdeligt alligevel. Følelsen af hans hud mod min. Hans lugt. Hans penis mellem mine ben. Det var så ulækkert og så skamfuldt. Jeg prøvede at gå ind i mig selv og forestille mig, jeg var et andet sted, men det lykkedes ikke, og jeg endte med at skubbe ham væk og bede ham om at stoppe. Men han var meget taknemmelig alligevel,« fortæller Tannie, tøver og fortsætter.
»Jeg kunne mærke, hvordan jeg mistede mig selv.«
En anonym anmeldelse
Efter en årrække med overgreb og misbrug lykkes det igen Tannie at afbryde kontakten til sin far og dermed til resten af familien. Hun går i behandling for sit misbrug og får det langsomt bedre. Der begynder at falde ro på hendes tilværelse, og hun bruger tid på at male og skrive på den bog om sit liv, hun altid gerne har villet udgive. Begge dele fungerer som en form for terapi for hende.
Tannies kontakt til familien er sparsom, men en dag hører hun, at hendes far er begyndt at købe dyre gaver til en ung pige i familien.
Selv om Tannie mest af alt har lyst til at fortsætte sit liv, som hun plejer, kan hun ikke slippe tanken om, at faren måske er startet forfra med et nyt offer. At der er en pige, som skal gennemgå det samme som hende. Hun ved, at han har forgrebet sig seksuelt på en række andre kvinder og piger i familien gennem årene.
Tannie skriver derfor en anonym anmeldelse til kommunen. Det er den 20. april 2015. Den 5. maj ringer politiet til hende.
To politibetjente - en mand og en kvinde - har taget plads i Tannies stue. »Vi har modtaget en anonym anmeldelse fra en kommune,« siger den kvindelige politibetjent og begynder at læse op.
»Det er den anmeldelse, jeg har fået hjælp til at skrive,« tænker Tannie. »Den datter, der bliver skrevet om i anmeldelsen, som ikke har kontakt til familien. Ved du, hvem det er?« spørger den kvindelige betjent. »Det er mig,« svarer Tannie.
Tannie rejser sig op og begynder at gå rundt i stuen. Hendes hjerte hamrer helt vildt. Hun er bange og kan mærke, hun er ved at gå i panik.
Tannie beder om noget tænketid. Hun beder også politiet forsikre hende om, at de kan beskytte hende og hendes børn. Både nu, men også efter en eventuel retssag.
»Men koste, hvad det koste ville, han skulle stoppes, og jeg vidste, at hvis jeg ikke gjorde det, så var der ikke nogen andre, der ville.«
Dømt
To måneder efter Tannies anmeldelse bliver hendes far anholdt og varetægtsfængslet, og et år efter, den 21. juni 2016, bliver han idømt syv års fængsel ved Byretten i Glostrup. Året efter bliver dommen stadfæstet af landsretten, der dog vælger at forkorte farens straf med et år.
Retten finder Tannies far skyldig i at have udsat hende for omfattende og systematiske krænkelser begået ugentligt over en årrække herunder flere tilfælde af voldtægt. Af dommen fremgår det, at retten lægger vægt på, at Tannies far begik overgreb mod hende i hendes barndom, og at Tannie ikke fik hjælp, når hun fortalte andre om overgrebene. Samtidig mener retten også, at Tannies far gennem hele hendes liv har udvist en adfærd, der gør, at hun er bange for ham.
Tannies far bliver også dømt for at have krænket en yngre piges blufærdighed ved at tage på hende i en bil. En pige i familien.
Tannies far nægter sig skyldig i at have begået overgreb mod Tannie. Han hævder, at hun havde samleje med ham frivilligt som voksen, og nægter, at han nogensinde har krænket hende, mens hun var barn. Han afviser også at have forgrebet sig på den unge pige, hvis blufærdighed han i retten bliver dømt for at have krænket.
Tannie har ikke haft kontakt med sin far, efter hun skrev den anonyme anmeldelse, og hun ønsker det heller ikke. Hun frygter, at han vil hævne sig, den dag han kommer ud, og hun lever i konstant angst for, om han kan finde på at skade hende eller hendes børn.
Hun skrev for nylig et brev til ham, det er ikke færdigt, og hun regner ikke med nogensinde at sende det. Det er skrevet for hendes egen skyld. Ikke for hendes fars.
På kortet kan du se alle de gerningsmænd, der ligesom Tannies far er blevet dømt for overgreb på egne eller andre børn.
Brevet fra Tannie til hendes far
April 2018
Om to måneder har du siddet i fængsel i tre år. Din dom var på seks år. Danske regler. Jeg ved, du snart kommer ud. Det er så latterligt, siger jeg højt, mens jeg ser op i himlen. Jeg ser, så langt øjet rækker, på skyerne og finder ro i min vejrtrækning.
Jeg har en del vejrtræningsproblemer, når jeg tænker på dig. Jeg føler, min hals hæver, og mine lunger ikke kan få ilt nok ned. Det er fandeme svært at skulle prøve at leve et almindeligt liv, når jeg konstant bliver mindet om dig og den magt og splittelse, du har fået skabt i mig.
Selv om du fik en dom og er i fængsel lige nu, så er jeg ikke blevet mindre fri eller så meget mindre angst.
Mine mareridt fortsætter, og mine massive varige men er slemme. Tiden går ofte i stå for mig, jeg går imod de 50 år, og jeg kan stadig ikke fatte, at jeg har den alder. Inde i mit hoved og i min krop og i mit hjerte er jeg stadig otte år. Og fyrre indimellem.
Mit livs lange blandingsmisbrug og min evige kamp om familieliv, kærlighed og sammenhold, det forbliver på dine skuldre. At jeg intet fik andet end misbrug, mistillid, svigt og løgne. Tænk dig, jeg blev så glad, da du skrev til politiet, at du tilstod alt omkring mig, men min verden stod igen stille, da de sluttede af med, at jeg selv ville.
