Det er en tidlig forårsmorgen i april. 18-årige Emilie Riddersholm står i en fremmed opgang. Hun ryster over hele kroppen, hyperventilerer og græder. Ved hendes side står hendes veninde og trøster hende.

»Jeg tror, jeg er blevet voldtaget,« siger Emilie.

Hun er i chok og forstår ikke, hvad der foregår, men siger ja til, at hendes veninde skal ringe efter politiet.

Emilie har netop gennemlevet sit livs mareridt. Men et år efter står det klart for hende, at det opkald til politiet bliver begyndelsen på endnu et.

Vågner midt i, det sker

Op til den 12. april 2017 er Emilies liv som alle andre 18-åriges. Hun passer sin HF, hygger sig med sin familie og går i byen med veninderne. Og den nat, der ender med at vende op og ned på hele Emilies liv, starter netop med en bytur.

Det er påskeferie, og derfor er Emilie og hendes veninde i byen en tirsdag aften, men der går ingen natbusser før næste morgen, og Emilie og hendes veninde tager med en af venindens venner hjem til hans lejlighed.

Emilie lægger sig ned på en madras i gangen for at hvile sig, indtil busserne begynder at køre. Hun falder hurtigt i søvn, og imens ankommer to mænd, der er venner med lejlighedens ejer. Det er den ene af dem, der begår overgrebet mod Emilie.

»Jeg vågner midt i, det sker. Men jeg forstod slet ikke, hvad der foregik.«

Emilie Riddersholm.
Emilie Riddersholm. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Uvished

Det hele er stadig tåget for Emilie, men hun husker, hun får sagt stop, og at hun løber grædende ud i lejlighedens opgang. Det eneste hun har med sig er sin telefon, og hun får ringet til sin veninde, der kommer ud til hende.

Politiet kommer med det samme, og Emilie og hendes veninde bliver afhørt. Hun får at vide, at nu er forholdet anmeldt, og så må hun afvente og se, hvad der sker.

»Det var enormt ubehageligt at gå rundt i uvished. Jeg har aldrig prøvet sådan noget før, og som offer havde jeg et stort behov for at vide, hvad der skulle ske.«

Emilie ved til at begynde med ikke, om den mand, hun anmeldte, er fængslet eller på fri fod, hun aner ikke, om hun pludselig kan møde ham på gaden, eller om ham eller hans venner kan finde på at opsøge hende.

Overladt til sig selv

De første par uger efter voldtægten har hun svært ved at se sin familie i øjnene, og det er vanskeligt for Emilie at være sammen med andre mennesker, og hun har også svært ved at fortsætte sin skole, som hun plejer. Som mange andre ofre for voldtægt får Emilie også angstanfald og særligt i tiden op til, at hendes sag skal for byretten, har hun det svært.

Emilie får akut traumebehandling tre gange på hospitalet lige efter overgrebet, men resten af tiden frem mod at hendes sag kommer for retten, er hun overladt til sig selv. Emilie vil ellers rigtig gerne have hjælp til at håndtere sin angst, så hun kan passe sin skole, men der er ikke noget hjælp at hente, indtil hun kontakter sin uddannelse, hvor hun ender med at få hjælp af skolepsykologen.

Natten inden Emilie skal i byretten, er hun ude af sig selv af nervøsitet. Hun frygter, at hun får spørgsmål om ting, hun ikke kan huske, kommer til at blande nogle ting sammen, eller glemmer noget, der er vigtigt.

“Når jeg ser tilbage, ville jeg ønske, der var et tilbud til ofre i sager som min om, at man blev sat grundigt ind i, hvordan det foregår i retten, og hvad man kan forvente. Jeg havde selv et enormt stort behov for at vide så meget som muligt, fordi uvisheden var så skræmmende.”

Afhøringen viser sig at være lige så hård, som hun har frygtet.

Emilie Riddersholm er 19 år gammel. For et års tid siden var Emilie udsat for en voldtægt.
Emilie Riddersholm er 19 år gammel. For et års tid siden var Emilie udsat for en voldtægt. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Kan man poste selfies, hvis man er blevet voldtaget?

»Hans forsvarsadvokat havde printet min instagram ud og viste mig alle mine billeder i retten. De spurgte ind til, hvordan jeg kunne have postet en selfie den og den dato eller deltaget i et bestemt arrangement eller til en fest, hvis jeg var blevet voldtaget.«

Det er et stort chok for Emilie, der begyndte at tænke over, om hun havde gjort noget forkert.

“Det virkede som om, at jeg blev bebrejdet, fordi jeg var kommet videre med mit liv. Det var som om, at hvis det så ud som om, jeg var kommet videre med mit liv, så var der ikke sket noget med mig” fortæller Emilie, der var meget bevidst om, at hun ikke ville lade overgrebet ødelægge mere, end det allerede havde gjort, og derfor gjorde meget for at leve som hun plejede.

Men efter afhøringen i byretten, bliver Emilie pludselig i tvivl, om hun havde gjort det rigtige i at forsøge at leve, som hun gjorde før. .

Derfor er Emilies lettelse også enorm, da hun få dage efter bliver ringet op og får at vide, at den mand, der er tiltalt for at voldtage hende, har fået en dom på ni måneders fængsel, hvoraf de seks måneder er ubetinget.

»Jeg græd af glæde. Også selv om det ikke var en lang straf. Bare det, at han fik en dom. At jeg fik anerkendelse for det, der var sket mig, og jeg følte mig hørt.«

Emilie Riddersholm blev voldtaget til en fest, Nu glæder hun sig over en ny lovgivning om samtykke.
Emilie Riddersholm blev voldtaget til en fest, Nu glæder hun sig over en ny lovgivning om samtykke. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Mareridtet starter forfra

Men tre uger senere får Emilie et nyt opkald. Anklageren har anket sagen, og hun skal igennem det hele en gang til.

I Landsretten skal hun igen gøre rede for, hvorfor hun har lagt billeder på sociale medier, og hvad forklaringen er på, at hun ikke er droppet ud af sin skole, hvis hun virkelig er blevet voldtaget.

Afhøringen varer to timer, og Emilie husker det som ekstremt ubehageligt. Hun græder uafbrudt, hele hendes krop ryster, hendes hoved dunker, og hun føler, hun er ved at besvime.

To uger senere får hun dommen. Landsretten har frifundet den mand, som byretten dømte for at have voldtaget hende.

Landsretten mener, modsat byretten, ikke, at der er beviser nok for at dømme den tiltalte.

Påstand mod påstand

B.T.s gennemgang af voldtægtssager gennem halvandet år viser også, at de voldtægtssager, der typisk falder dom i, er sager, hvor der er fysiske beviser eller vidneudsagn. Gennem halvandet år er der kun faldet dom i ni sager, hvor det har været påstand mod påstand. Flere af de ni sager omhandler voksnes overgreb på børn, og der er altså yderst få sager, hvor en gerningsmand bliver dømt for voldtægt mod en voksen, hvis der ikke er beviser eller vidner.

Politiet havde forberedt Emilie på, at det er svært at få dom i sager uden beviser, og derfor havde hun heller ikke noget ønske om, at hendes sag blev anket.

“Var jeg blevet spurgt, havde jeg sagt nej. For mig var det en sejr, at han fik en som, for så følte jeg, at jeg havde gjort noget. Jeg havde sagt fra og handlet på det.”

Kort efter dommen deler Emilie et opslag på Facebook om hendes oplevelse som voldtægtsoffer i retssystemet for at skabe opmærksomhed omkring, hvor svigtet hun har følt sig.

»Jeg havde det sådan, at min sag var tabt nu, det kunne jeg ikke ændre på, men jeg ville ikke have, at andre skulle gennemgå det samme. Det er ikke fordi, det skal handle om, at det er synd for mig, men folk skal være klar over, hvordan det foregår. Skete der noget lignende for mig i dag, ville jeg ikke anmelde det.«

Emilie fortæller, at det for hende har føltes som en form for dobbeltstraf at anmelde og gennemgå en retssag.

»Jeg har fået så meget ødelagt. Jeg har fået ar på sjælen, jeg har misset så meget af skolen, og han får lov at gå fra det hele som en fri mand. Det er ikke retfærdigt, at det er offeret, som sidder tilbage og er blevet straffet mest.«

Har du været udsat for et seksuelt overgreb, og kunne du have lyst til at dele din historie. Så kontakt B.T.s journalister på bopo@bt.dk, jepa@bt.dk eller cweb@bt.dk.