Lyt til artiklen

Det gik voldsomt for sig, da engelske og walisiske fodboldfans tørnede sammen fredag aften på ferieøen Tenerife.

Videoer, som er optaget fra stedet, viser adskillige fans i voldsomme gadekampe umiddelbart efter opgøret mellem England og USA.

Hundredvis så på, mens en større gruppe mænd tildelte hinanden slag og spark, ligesom der blev kastet med barstole og flasker.

Ifølge The Telegraph er adskillige britiske fans rejst til ferieøen for at nyde varmen kombineret med fodbold og alkohol, hvilket ikke er muligt i samme omfang i Qatar.

Du kan se voldsomme billeder i videoen herover.

Hændelsen får ifølge The Telegraph mange til at grue for tirsdag.

Her tørner England og Wales nemlig sammen i gruppens sidste spillerunde. Wales er tvunget til at vinde for at kunne gå videre – England kan nøjes med uafgjort, hvorfor mange frygter, lignende scener kan opstå.

Der er ingen meldinger om, hvorvidt politiet ankom, og ej heller om der er foretaget anholdelser i forbindelse med fredagens hændelse på Tenerife.