Thomas Sørensen ærgrer sig stadig. Han og Danmark blev for overmodige i ottendedelsfinalenederlaget på 0-3 mod England ved VM i 2002. Det kostede et drop for landsholdsmålmanden med de 101 kampe, og Thomas Sørensen husker stadig, hvor hårdt det mål slog.

»Når jeg ser tilbage, var der nok lidt for meget overmod og lidt for meget tro på det. Og så gik det galt. Vi indkasserede et tidligt mål, og jeg laver en fejl. Vi spillede generelt ikke nogen god kamp og kom bagud 3-0. Så var der ikke nogen vej tilbage. Det var en kæmpe skuffelse for os som hold. Men også for mig, fordi jeg var med i det første mål. Jeg havde en del af skylden for, at vi ikke kom godt i gang. Det var en af de hårde dage på kontoret.«

»Det første mål slog hårdt - også fordi det var noget, jeg slet ikke havde forestillet mig. De scorede også ret kort tid efter igen til 2-0, og så var det pludselig op ad bakke. Jeg var rystet, og vi var også rystede som hold. Vi gik pludselig fra at have været helt ovenpå og til at hænge i en tynd tråd. Jeg kan huske, at jeg stod og tænkte: »Hvad pokker sker der her?««

Thomas Sørensen forsøger at fange bolden, inden den går i mål i VM-ottendedelsfinalen mod England i Korea og Japan i 2002.
Thomas Sørensen forsøger at fange bolden, inden den går i mål i VM-ottendedelsfinalen mod England i Korea og Japan i 2002. Foto: ODD ANDERSEN
Vis mere

»Det var dyre lærepenge. Jeg lærte, at jeg var nødt til at finde det rigtige spændingsniveau til hver kamp. Jeg kunne mærke, at jeg var alt for hypet op. 'Nu skulle de bare have smadder'. Nogle gange skal man lige sørge for at fokusere på de opgaver, man har - og ikke så meget på, hvem man møder, og hvad der er på spil. Jeg gik ind til den kamp med et forkert spændingsniveau, og det lærte jeg af. Jeg var helt oppe i ottende gear, fordi nu skulle man bare ud og vise de der englændere.«

»Jeg var stadig ung på det tidspunkt, og det var min første slutrunde. Jeg er sikker på, at hvis det var sket på et senere tidspunkt, så havde jeg nok ikke grebet det sådan an. Men nogle gange er lærepengene dyre.«

»Jeg har set målene siden, og det tror jeg også, at man bliver nødt til. Jeg kan huske, at jeg var nødt til at se det bagefter, fordi der er forskel på, hvad der reelt sker - altså den fejl jeg rent teknisk laver i forhold til den betydning, som fejlen har. Hvis man skal tilbage på sporet, er det det, man skal skelne mellem. Man skal forholde sig til de tekniske ting, som man fejlede på. Men alt det udenom er ikke noget, der har indvirkning på, om du er en god eller dårlig målmand. Vi laver alle fejl. Jeg blev nødt til at se det for at skille de to ting ad. For hvis man tager det som helhed, tror jeg, at det bliver svært at sluge. Det kunne jeg i hvert fald mærke. Men det er ikke noget, jeg sidder og ser hver lørdag. Det er ikke noget, der får mit gode humør frem.«

»Jeg har også lavet andre fejl. Det er også det, der er det fede ved at være målmand. Man balancerer på grænsen mellem at være helt og skurk. Jeg havde spillet super godt i den slutrunde indtil da. Der var snak om, at jeg var en af de bedste målmænd i turneringen. Det bliver ikke mere skarpt trukket op. Man er helt oppe i skyerne, og i løbet af ti sekunder er man helt nede i kælderen. Sådan er det at være målmand. Det skal man bare videre fra - og forsøge at blive helt i næste kamp.«