Spanien har fundet en erstatning for den fyrede landstræner Julen Lopetegui, som på dramatisk vis fik sparket tidligere i dag.

Det bliver Fernando Hierro, som kommer som en stilling som sportsdirektør i det spanske fodboldforbund, som kommer til at tage over under VM, som starter i morgen.

Tirsdag kom det frem, at Julen Lopetegui efter VM overtager træner-tøjlerne fra Zinedine Zidane i Real Madrid efter at have stået i spidsen for det spanske landshold i de seneste to år.

Det er ifølge præsidenten for Spaniens fodboldforbund, Luis Rubiales, processen omkring Real Madrids ansættelse af Lopetegui, som er årsag til den sensationelle fyring, som kommer to dage før Spanien spiller første kamp ved VM. Det sagde han i dag på et pressemøde.

Julen Lopetegui har stået i spidsen for Spanien i 20 kampe, hvor det er blevet til 14 sejre og seks uafgjorte kampe. Altså ingen nederlag. Lopetegui havde af samme årsag i maj forlænget sin kontrakt med det spanske fodboldforbund, så den løb til 2020.

50-årige Fernando Hierro har en glorværdig karriere som anfører for Real Madrid og Spaniens landshold bag sig.

Spaniens verdensstjerners første kamp er et nøgleopgør fredag aften mod EM-vinderne fra Portugal.