Tirsdag er der udpræget kaotiske scener nær MetLife Stadium efter VM-kampen mellem Frankrig og Senegal.

Der er massiv kø til offentlig transport, Uber og på bilbanerne.

Det lader til at have fået nogle fans til at tage en drastisk beslutning.

For mens B.T.s udsendte er på vej bort fra stadion, kan man se adskillige personer forsøge at gå fra stadion.

I nogle tilfælde nær og direkte på hovedveje omkring MetLife.

Det har hele tiden været en situation, man ønskede at undgå fra de lokale myndigheders side.

Fodboldfans efter kampen mellem Frankrig og Senegal gående langs en større vej for at komme væk fra stadion.
Fodboldfans efter kampen mellem Frankrig og Senegal gående langs en større vej for at komme væk fra stadion. FOTO: Jeppe Elkjær

Og man har løbende opfordret fans til at tage eksempelvis bus eller tog til og fra stadion. Ikke mindst for at undgå farlige situoner.

Det viste scenerne efter tirsdagens kamp dog, at ikke alle har lyttet til.

B.T.s udsendte så nemlig ikke kun et par enkelte personer gå rundt på og nær store veje, vi så en lang række personer.

Kampen på det enorme MetLife Stadium, hvor finalen til VM også skal spilles, endte desuden 3-1 til Frankrig.

Kylian Mbappé blev den store helt med to scoringer.