Hundredvis af flypassager har formentlig ærgret sig ekstra meget over at have booket en flybillet under søndagens VM-finale.

I hvert fald, hvis man har heppet på Argentina.

Flere videoer på Twitter viser fly i luften, der er spækket med passagerer, mens Argentina slog Frankrig i VM-finalen og sikrede sig det første VM-guld siden 1986.

Heldigvis sørgede en pilot på et fly mellem Buenos Aires og Madrid for at overbringe nyheden, hvilket du kan se herunder:

Og i sekunderne gik det ikke ligefrem stille for sig, mens hundredvis af passagerer skreg af eufori i munden på hinanden.

Svenske Expressen har også beskrevet en lignende episode.

På et fly mellem Istanbul og Buenos Aires fulgte passagerer ligeledes intenst med, mens kampen stod på.

Argentina vendte mandag hjem til Buenos Aires, hvor gadefesterne er i fuld gang, ligesom landets indbyggere er blevet tildelt en helligdag oven på VM-sejren.

Læs mere om den historie her.