Lyt til artiklen

Flere fans prøver at komme ind på Al-Rayyan-stadion i Qatar, hvor Marokko og Spanien spiller VM-kamp tirsdag.

Det er Daily Mail-journalisten Kathryn Batte, der beretter om kaosset uden for stadion.

'Sikkerhedsvagter skubber fansene tilbage udenfor Marokko-Spanien. Det her er slet ikke sikkert,' skriver hun.

I videoen kan man også se den spændte stemning.

Det er ifølge Batte udviklet sig til slåskampe mellem fans og sikkerhedsvagter. Ifølge journalisten påstår flere, at de har billet til kampen, men at de ikke er gyldige.

Mange tusinde marokkanske fans er i Qatar for at se landsholdet under VM.

Hun mener, at det er et held, at ingen er kommet til skade - og er bekymret for, hvad der kan ske i de kommende kampe.

'Vi kan have en semifinale mellem Brasilien og Argentina, hvor der kommer tusinder af fans, der vil til kampen, og som ikke får billet. Er sikkerhedsvagterne klar til det? Jeg er ikke sikker,' spekulerer hun.

Indtil videre er der ingen meldinger om tilskadekomne eller anholdte.