35 minutter. Det var alt, hvad det blev til for et af de sikre kort i landstræner Åge Hareides startopstilling, William Kvist. FCK-anføreren blev i lørdagens sejr over Peru ramt af et knæ fra Jefferson Farfan, og det kostede to brækkede ribben og en punkteret lunge. Dagen derpå kunne landstræner Åge Hareide så bekræfte, at VM er slut for Kvist, inden det for alvor kom i gang.
»Han har fået en ribbensskade. Han er på sygehuset i Saransk nu og bliver sendt hjem, så vi har mistet en mand, og det er lidt synd,« siger Åge Hareide om en af de spillere, der har været så meget udskældt, men som landstræneren har holdt fast i. Med denne begrundelse:
»Vi mister en solid mand, som har masser af erfaring og er god til at snakke med de alleryngste på holdet, det er synd, men sådan er det. Vi er nødt til at klare os uden ham og kan ikke bruge så meget tid på det. Vi skal hellere arbejde med Lasse Schöne, som kom ind i stedet. William er en mand, som står godt i restforsvaret og defensivt, når vi mister bolden, er William meget, meget vigtig. Det er også derfor, at vi ikke ser ham så ofte i det opbyggende spil, men vi ser ham mere, når vi mister bolden. Det er klart, at det er noget, vi må ind og arbejde med nu. Men det skal nok blive godt, vi har gode erstatninger.«
Netop Lasse Schöne, der aldrig rigtig har kunnet spille sig på landsholdet i de ni år, han ellers har været på det, ser frem til endelig at få den tillid, Åge Hareide lægger op til. Schöne føler dog med William Kvist.
»Det er selvfølgelig det værste, der kunne ske for en spiller, der har været med hele vejen. Det er først og fremmest ikke en sjov måde, at jeg kommer ind på holdet, hvis det skal være sådan. Det er forfærdeligt, at det skete for ham, men det er sket, og nu er det mig, der kom ind, og jeg ved ikke, hvad der skal ske i den næste kamp. Jeg er selvfølgelig en helt anden type end ham, men jeg spiller den plads til daglig, og spillemæssigt forandrer det ikke så meget i hele den måde, vi spiller fodbold på,« lyder det fra Ajax-spilleren, der har 37 kampe på hukommelsen. Kun tre af dem har han spillet fra start til slut, og en enkelt gang er den 32-årige Schöne endda blevet skiftet ind og ud i den samme kamp.
Nu kan han dog godt glæde sig mere, hvis man spørger Åge Hareide.
»Han er kommet ind i en del kampe, og vi ved, hvad vi får med ham. Det er Lasse, som er mest naturlig som afløser for William, og det kan passe godt til Australien, for han er en boldspiller og har andre egenskaber end William. William er jo stærk i defensiven og står stærkt med Delaney. Vi ser også på billederne fra kampen, at vi må arbejde med Lasse i forhold til Thomas Delaney og det defensive, fordi han er vant til noget andet i Ajax end de to drenge, der er vant til noget andet i FCK,« lyder det fra nordmanden, der sammen med holdet først var hjemme på hotellet i VM-lejren i Anapa klokken 02.30, men Hareide havde allerede inden søndagens træning genset kampen mod Peru.
Og indtrykket er det samme som umiddelbart efter kampen. Peru var stærkere end forventet, og kampen var så energikrævende, at spillerne dårligt kunne juble over sejren.
»Det var for hårdt at juble. Vi var helt færdige. Vi kunne se det i omklædningsrummet også. Og det var samtlige spillere. De var helt nede. Både mentalt og fysisk var det en hård belastning i går. Og måske var det også overraskende, at Peru kom endnu stærkere ud, end vi har set på tv-billeder. Det er det, du får ved VM. Det er de overraskelser. De lever kolossalt i kampene,« siger Åge Hareide og roser sit hold for at kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne, særligt Christian Eriksen, der løb mest af alle på banen med sine 12 kilometer. Til trods for, at spillerne arbejdede ’som hunde’, som Åge Hareide siger det, og fik sejren, ønsker landstræneren dog andre boller på suppen mod Australien i næste kamp.
»Når vi slog den langt, tabte vi duellerne, og det var lidt uvant for os. Vi kom også lidt for sent på andenboldene, fordi de forstyrrede os på førsteboldene. Vi kom aldrig i etableret spil. Der var perioder i første halvleg, hvor vi klarede det at holde på bolden, og faktisk, da vi var nede på 10 mand (Kvists skade, red.), spillede vi bedst, og det er jo lidt forundrende. Der holdt vi på bolden. Men jeg tror, at vi blev for optaget af resultatet og kampens betydning. Det flyttede fokus fra præstationen og spillet. Nu skal vi tilbage til at variere spillet og spille meget mere med bolden,« forklarer Hareide.
