Det er nærmest utænkeligt, at spillerne har været upåvirkede af al den virak, der har omgærdet VM-slutrunden og landsholdet, der onsdag røg ud med et brag.
Det mener i hvert fald to personer, der har indsigt i professionelle sportsudøveres mentale mønstre.
»Jeg har svært ved at forestille mig, at det ikke har påvirket spillerne. De er mennesker og ikke maskiner,« siger Kristoffer Henriksen, der er sportspsykologisk konsulent hos Team Danmark og forskningsleder på Syddansk Universitet.
Han bakkes op af Martin Langagergaard, der er præstationspsykologisk konsulent i AaB og hos det norske fodboldlandshold.
»Jeg kan ikke forestille mig, at der har været telefonforbud i lejren, så påvirkningen har været massiv. Spillerne har haft fuld adgang til alt. Det sluger noget opmærksomhed, og den opmærksomhed går fra noget andet,« siger Martin Langagergaard.
De danske spillere har i månederne op til VM og også i den første uge af slutrunden skullet forholde sig til emner, der ikke relaterer sig til deres evner med kuglen.
De er blevet bedt om deres holdning til Qatar, menneskerettigheder og et eventuelt boykot af slutrunden. Og debatten eksploderede, da Danmark og seks andre nationer droppede det såkaldte One Love-anførerbind, fordi Det Internationale Fodboldforbund sagde nej.
»Alt det, der rører sig omkring dem i deres liv, kan de ikke bare lade ligge uden for banen. Det er i hvert fald ikke nemt at gøre. Mesterskaber som VM eller OL er et kæmpe forstørrelsesglas. Tvivl, bekymringer og glæde mangedobles.«
»Hvis man tror, man bare kan lade det ligge og spille fodbold, så er det naivt. Men man kan arbejde på det og dygtiggøre sig i at rette opmærksomheden de rigtige steder hen,« siger Kristoffer Henriksen.
Ingen af de to vil vurdere, om den modløse præstation mod Australien onsdag var et eksempel på, at landsholdet har været påvirket af virakken.
Martin Langagergaard påpeger, at ydre omstændigheder påvirker mennesker forskelligt.
»Nogle spillere kan tænke, at der ikke er noget issue. Andre ved, at de bliver påvirkede. Og så er der spillere, der ikke opdager, at de bliver påvirkede. Forberedelsen kan sidde lige i skabet, men hvis tankerne begynder at køre, og man løber ind i modgang, så kan man komme i en situation, hvor man måske ikke har kræfterne eller overskuddet til at træffe de rigtige beslutninger,« siger Martin Langagergaard.
Årets slutrunde har på mange fronter været en diametral modsætning til den succes, som landsholdet badede i under EM-slutrunden sidste år.
Stemningen i Parken var ekstatisk, de danske spillere rykkede sammen i bussen, da Christian Eriksen faldt om med hjertestop, folkefesten i gaderne var uhæmmet og enorm, og landsholdet nåede semifinalen.
I år har spillerne rent fysisk været langt fra Danmark, hvor fodboldfesten helt tydeligt har været mindre. Kristoffer Henriksen kalder EM-ekstasen for en hundredårsbegivenhed, hvor alt gik op i en højere enhed.
»Jeg håber meget, at landsholdet har brugt krudt på at tale om, at det ikke var det, de trådte ind til i Qatar, så de ikke bare forventede, at de kunne opbygge samme stemning en gang til. Det var forudsætningerne slet ikke til.«
Holdningen til landsholdet har i år været mere broget end for halvandet år siden, og det kan spillerne ikke have skærmet sig helt fra.
»Jeg tror, det betyder meget mere, end de måske selv vil erkende. Jeg har meget svært ved at forestille mig, at man forbliver upåvirket af, at der er så mange mennesker, der har en holdning til, om man burde være der eller ej,« siger Kristoffer Henriksen.
Danmark fik ét point i Qatar og sluttede sidst i gruppen med Frankrig, Australien og Tunesien.
/ritzau/
