Solbakkens datter vækker opsigt: 'Helt unødvendigt'
Ståle Solbakkens datter langer ud efter engelske og amerikanske medier.

Ståle Solbakkens datter langer ud efter engelske og amerikanske medier.

Ida er Ståle Solbakkens datter, og det er ikke altid en dans på roser at følge sin berømte far under et VM, hvor opmærksomheden mod det norske landshold er stukket helt af.
»VM-trænerens smukke datter driver fans til vanvid med bikinibilleder. De kalder hende meget smuk,« skrev The Sun om Ida Solbakken, der bor og studerer til jordmoder i København.

»Norges trænerdatter får opmærksomhed under VM efter en viral hændelse,« lød det fra New York Post.
Hun er godt klar over, at medierne fungerer sådan under et VM, men det er alligevel nyt at få så meget opmærksomhed.
»Der var nogle amerikanske og engelske aviser ... der var lidt værre artikler. Men i de norske medier synes jeg, der har været fine artikler,« siger hun til Dagbladet og henviser til brugen af hendes Instagram, som hun finder 'fuldstændig unødvendig'.
Hun var på stadion, da Norge slog Brasilien og gik videre til kvartfinalen mod England.
Her så hun både sin mor og far i tårer efter den store triumf.
Lørdag aften er chancen der igen, når Norge slås for en VM-semifinale i Miami.