Arrogant og nonchalant.

Sådan lyder skudsmålet om den kroatiske stjerne Luka Modric, der onsdag aften var med til at spille sig i VM-finalen.

Afsenderen er den tidligere svenske topdommer, der har fungeret som ekspert på VM-transmissionerne hos svenske SVT. I den forbindelse har han flere gange givet sin karakteristisk af de topspillere, han har stødt på i forbindelse med dommergerningen.

Onsdag var turen så  kommet til Luka Modric.

»Han er absolut ikke en af de spillere, jeg kommer til at savne mest,« lød det fra Jonas Eriksson i SVT-studiet ifølge Expressen.

Her er et par situationer fra onsdagens semifinale mellem Kroatien og England, hvor Luka Modric diskuterer med dommer Cuneyt Cakir:

Foto: MLADEN ANTONOV
Vis mere

Foto: FACUNDO ARRIZABALAGA
Vis mere

Foto: FRANCK FIFE
Vis mere

Foto: MAXIM SHEMETOV
Vis mere

Den kroatiske 10er har gennem VM-turneringen været en af sit holds absolut bedste spillere, men den svenske dommer har aldrig været imponeret over den 32-årige spilfordeler.

»Han er ret arrogant og besværlig. Han vil ikke tale og erkender aldrig sine fejl. Han trækker bare på skuldrene og er nonchalant. Mange spillere har en rigtigt god side, men han er ikke én af dem,« sagde Jonas Eriksson. Her kan du se B.T.s bedømmelse af de bedste og de værste spillere i Kroatiens 2-1-sejr over England i VM-semifinalen

Tidligere har den tidligere svenske dommer haft schweiziske Stephan Lichtsteiner under behandling. Han blev blandt andet kaldet 'en af de mest ubehagelig spillere, jeg har mødt'.

Luka Modric og Kroatien spiller søndag VM-finale mod Frankrig.