1. dec. 2022 - 22:00

Særligt greb virker: Her fælder hun dom over Hjulmands tale

VIDEO: B.T.s VM-kommentator, Nicolai Jørgensen, afslører, hvem der brokker sig mest på landsholdet. Video: Mathias Røn Poulsen. Redigering: Alex Brøndbjerg

Vis mere

Frederik Gernigon

Lyt til artiklen

»Han taler som en leder.«

Sådan lyder den umiddelbare dom fra kommunikationsrådgiver Anna Thygesen, da hun skal sætte ord på Kasper Hjulmands monolog foran pressen torsdag formiddag. Få timer efter det, der er blevet kaldt »den største slutrundeskuffelse i dansk landsholdshistorie«.

Men på trods af, at Danmark ikke er lykkedes med en fløjtende fis under VM, er Thygesen begejstret for landstrænerens lange tale i kølvandet på det pinlige VM-exit, som blev en realitet med nederlaget til Australien.

Du kan læse talen i faktaboksen længere nede og se Anna Thygesens karakter til Hjulmands tale.

Nedturen var total for Danmark og Kasper Hjulmand, da man tabte til Australien og blev sendt ud af VM. Foto: Abir Sultan

»Han siger ikke med det samme, men ret hurtigt, at ansvaret ligger hos ham. Han bruger ikke Qatar-situationen som undskyldning, han giver ikke spillerne skylden, han har intet at komme efter i forhold til fans,« forklarer Anna Thygesen.

»Jeg synes, det er godt kommunikeret. Den er lang, og den er også følelsespræget. I forhold til andre landstrænere og sportsledere siger han da noget mere, selvom han indimellem taler udenom.«

Cirka midtvejs i talen, hvor Kasper Hjulmand var i gang med en grundig gennemgang af, hvad pokker der egentlig var gået galt, tog talen en opsigtsvækkende drejning.

For her begynder han at appellere til, at man skal passe på vores børn og unge og den unuancerede sort-hvide virkelighed, træneren mener bliver tegnet.

Hjulmands tale efter VM-chokket

Også godmorgen herfra.

Solen stod sgu også op i dag, mærkeligt nok. Men det var en hård aften, hårdt at komme tilbage til hotellet, hårdt at få tiden til at gå i nat uden at sove. Det var på alle måder en frustrerende oplevelse efter kampen i går. Også under kampen, selvfølgelig.

Jeg vil starte med at sige, at der ikke kommer nogen helt klare konklusioner fra min side. Jeg sagde i går, at det var tåget efter kampen. Det er stadig lidt tåget, men jeg synes, jeg tænker en lillesmule mere klart. Svarene på det niveaufald, som jeg synes, der var, står ikke helt klart for mig. Men der er en ting, der er sikkert, og det er, at der var et niveaufald. Vi spillede for dårligt.

Jeg synes – hvis vi tager kampen i går som eksempel – at vi kommer godt i gang i 20-25 minutter, hvor det egentlig ser ud, som om strukturen er til det, at spillet er til det. Derfra bliver det energiforladt, nervøst og følelsesladet. Vi når ikke det niveau, som vi skal til en slutrunde som det her.

Der er rigtig mange faktorer, tror jeg, i denne her gryde af forskellige ingredienser, der skal kigges på. For hvorfor det kan se sådan ud. Jeg holder fast i det, jeg sagde i går.

Det er rigtig vigtigt at forstå, at spillerne og staben har gjort en fantastisk indsats. Så hvis man tror, at det er, fordi de ikke vil, eller fordi viljen ikke er der, så er det meget misforstået. Hele staben har arbejdet forbilledligt. Dem, der er kommet her til morgen, ser også, hvordan der bliver arbejdet ovre i teltet. Spillerne er kommet med kæmpestor motivation for at kunne præstere.

Ansvaret ligger hos mig i forhold til ikke at ramme den, hvor den skal, i forhold til sådan en slutrunde, hvor man som landstræner skal have det til at ske og toppe det ved en slutrunde.

Jeg synes også, at der er andre ting, der går igennem hovedet på mig i den tid, vi er i, som I også er en del af, og som jeg også er en del af. Det er en tid, hvor alt er sort eller hvidt.

Alt er enten succes, og så skal man vinde det hele. Eller også er det dundrende fiasko. Det er sådan, rigtig mange af vores børn og unge har det i dag. Det er den verden, de lever i. Jeg vil egentlig henstille til alle dem, der sidder og ser med derhjemme, at sørge for, at vores børn og vores unge ikke oplever for meget af den indstilling til livet. At man skal gå igennem livet og bestille succeser. Det kan man ikke.

Der er nogle ting, der er uforståelige, og man kan fejle. Vi har fejlet, det var ikke godt nok, men det betyder ikke, at selvværdet er dårligt. Det selvværd, man har i livet. At den, du er, er dårligt.

Der er ingen tvivl om, at de her spillere – synes jeg jo – skal beskyttes. Man skal ikke bare gøre, hvad man egentlig har lyst til, hvilket man kan se, mange har. Jeg vil også opfordre jer medier til ikke at skrive den dér, 'hvad I tror er virkeligheden fra sociale medier'-artikel og sakse ting ud, som er hadbeskeder osv. For spillerne har ikke fortjent det. I må gerne gøre det over for mig, jeg kan godt tage det, det er mit ansvar. Men jeg synes også, at spillerne skal skånes.

Jeg synes også, at det er vigtigt, for alle dem, der sidder derhjemme, og alle børn og unge, der sidder og kigger, at man altså ikke kan gå gennem livet uden at fejle. Vi skal nok rejse os, og de her spillere skal nok rejse sig og vise, hvem de er, igen. Det her hold kommer til at rejse sig, kommer til at komme tilbage med fornyet styrke.

Enten vinder man, eller også er man i gang med en accelereret læringsproces. Det er det, der sker, når man får en på tuden, det er, at man lærer hurtigere, hvis man tænker sig godt om. Så der er ingen tvivl om, at der er en masse læring i det her. Som vi skal bruge, som holdet skal bruge frem mod de næste kampe, der venter, den kvalifikation, der venter.

Det her hold er stærkt, en masse unge spillere, som har fået værdifuld lærdom. Og jeg er helt sikker på, at de får børstet det af sig, står der igen. Og at der venter fornyet kraft oven på det her. Men lige nu er det en stor skuffelse oven på tre kampe, som jeg siger. Kamp nummer to var i store hele godkendt, men to – første og sidste kamp – ikke godt nok.

Der lægger vi os fladt ned. Det var bare ikke godt nok.

»Jeg vil egentlig henstille til alle dem, der sidder og ser med derhjemme, at sørge for, at vores børn og vores unge ikke oplever for meget af den indstilling til livet,« lyder det fra landstræneren.

En afledningsmanøvre, en mislykket omgang spin eller et genialt kommunikativt greb? Anna Thygesen er ikke i tvivl.

»Fokus bliver flyttet et andet sted hen. Hvis man vil være efter ham, kan man jo sige, at det er for at undgå at tale om spillerne. Men jeg synes, det lykkes,« siger hun.

»Han går over og taler om, at selvom man kan fejle så hårdt, så kan man godt komme videre. Men det betyder ikke, selvværdet er dårligt. Jeg tror også, han taler til nogle spillere, som lytter med. De taber jo ikke bare, de svigter jo også. Derfor tror jeg, at han med vilje drejer det over på børn og unge, der måske ikke bare fejler derhjemme, men også kan fejle, svigte deres forældre eller samfundet.«

Et ord går igen i Anna Thygesens analyse af landstrænerens tale: leder.

Og ved at tale ind i en samfundsmæssig sammenhæng, hvor han udtaler sig om børn og unge, formår han også at få sympati uden at fremstå som et offer.

»Det er ikke for sjov, at han er kåret som årets leder. Måske kan pressen skælde ud på ham her, men som hr. og fru Danmark er det svært at sige: 'Hold kæft, en idiot.' Der er intet usympatisk over ham, han giver ingen skylden og påtager sig det selv,« siger Anna Thygesen.

»Han siger jo også mellem linjerne, at det er hårdt for dem, og at man ikke må tænke, at de er en kæmpe fejl. At de er gode nok. Man kan sige, at han på en måde prøver at få sympati uden at gå offervejen, hvilket havde været patetisk. Og han gør det ikke for sig selv, men for spillerne.«

Men hvordan lyder Anna Thygesens dom så? Den kommer her.

DOMMEN

»Jeg synes, denne her tale ligger på fem ud af seks stjerner. Det er selvfølgelig også baseret på alt det, han ikke forfalder til. Det hører med i min bedømmelse,« forklarer hun.

»Hjulmand beskytter sine medarbejdere, og det skal de vide. Jeg synes, at det er godt nok, og han får noget sympati ved at have deres ryg.«