»Han taler som en leder.«

Sådan lyder den umiddelbare dom fra kommunikationsrådgiver Anna Thygesen, da hun skal sætte ord på Kasper Hjulmands monolog foran pressen torsdag formiddag. Få timer efter det, der er blevet kaldt »den største slutrundeskuffelse i dansk landsholdshistorie«.

Men på trods af, at Danmark ikke er lykkedes med en fløjtende fis under VM, er Thygesen begejstret for landstrænerens lange tale i kølvandet på det pinlige VM-exit, som blev en realitet med nederlaget til Australien.

Du kan læse talen i faktaboksen længere nede og se Anna Thygesens karakter til Hjulmands tale.

Nedturen var total for Danmark og Kasper Hjulmand, da man tabte til Australien og blev sendt ud af VM.
Nedturen var total for Danmark og Kasper Hjulmand, da man tabte til Australien og blev sendt ud af VM. Foto: Abir Sultan
Vis mere

»Han siger ikke med det samme, men ret hurtigt, at ansvaret ligger hos ham. Han bruger ikke Qatar-situationen som undskyldning, han giver ikke spillerne skylden, han har intet at komme efter i forhold til fans,« forklarer Anna Thygesen.

»Jeg synes, det er godt kommunikeret. Den er lang, og den er også følelsespræget. I forhold til andre landstrænere og sportsledere siger han da noget mere, selvom han indimellem taler udenom.«

Cirka midtvejs i talen, hvor Kasper Hjulmand var i gang med en grundig gennemgang af, hvad pokker der egentlig var gået galt, tog talen en opsigtsvækkende drejning.

For her begynder han at appellere til, at man skal passe på vores børn og unge og den unuancerede sort-hvide virkelighed, træneren mener bliver tegnet.

»Jeg vil egentlig henstille til alle dem, der sidder og ser med derhjemme, at sørge for, at vores børn og vores unge ikke oplever for meget af den indstilling til livet,« lyder det fra landstræneren.

En afledningsmanøvre, en mislykket omgang spin eller et genialt kommunikativt greb? Anna Thygesen er ikke i tvivl.

»Fokus bliver flyttet et andet sted hen. Hvis man vil være efter ham, kan man jo sige, at det er for at undgå at tale om spillerne. Men jeg synes, det lykkes,« siger hun.

»Han går over og taler om, at selvom man kan fejle så hårdt, så kan man godt komme videre. Men det betyder ikke, selvværdet er dårligt. Jeg tror også, han taler til nogle spillere, som lytter med. De taber jo ikke bare, de svigter jo også. Derfor tror jeg, at han med vilje drejer det over på børn og unge, der måske ikke bare fejler derhjemme, men også kan fejle, svigte deres forældre eller samfundet.«

Anna Thygesen.
Anna Thygesen. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Et ord går igen i Anna Thygesens analyse af landstrænerens tale: leder.

Og ved at tale ind i en samfundsmæssig sammenhæng, hvor han udtaler sig om børn og unge, formår han også at få sympati uden at fremstå som et offer.

»Det er ikke for sjov, at han er kåret som årets leder. Måske kan pressen skælde ud på ham her, men som hr. og fru Danmark er det svært at sige: 'Hold kæft, en idiot.' Der er intet usympatisk over ham, han giver ingen skylden og påtager sig det selv,« siger Anna Thygesen.

»Han siger jo også mellem linjerne, at det er hårdt for dem, og at man ikke må tænke, at de er en kæmpe fejl. At de er gode nok. Man kan sige, at han på en måde prøver at få sympati uden at gå offervejen, hvilket havde været patetisk. Og han gør det ikke for sig selv, men for spillerne.«

Men hvordan lyder Anna Thygesens dom så? Den kommer her.

DOMMEN

»Jeg synes, denne her tale ligger på fem ud af seks stjerner. Det er selvfølgelig også baseret på alt det, han ikke forfalder til. Det hører med i min bedømmelse,« forklarer hun.

»Hjulmand beskytter sine medarbejdere, og det skal de vide. Jeg synes, at det er godt nok, og han får noget sympati ved at have deres ryg.«