Så du det? FIFA med ændring i VM-kamp i nat
Noget var anderledes, da Saudi-Arabien og Uruguay gik på banen.

Noget var anderledes, da Saudi-Arabien og Uruguay gik på banen.

Som noget nyt ved det igangværende VM i fodbold bliver der lagt to kolossale flag ud på grønsværen, når de to spillende hold, går på banen og synger nationalsange.
Men da Saudi-Arabien natten til tirsdag spillede mod Uruguay var noget helt anderledes.
Som Bild skriver, lå det saudiarabiske flag (og heller ikke det uruguayanske) ikke på jorden, som alle andre flag ellers har gjort i de foregående kampe.
I stedet blev de holdt svævende over jorden – båret af hundredvis af frivillige.
Og det var der ifølge det tyske medie en helt særlig årsag til.
En religiøs årsag.

For på det saudiarabiske flag er shahadaen, den islamiske trosbekendelse, afbilledet, og ifølge forskrifterne må den ikke røre jorden.
Så i alle kampe, der involverer Saudi-Arabiens landshold ved VM vil begge flag blive holdt over jorden. Ikke mindst for at sikre et ensartet udseende.