'Kun' 400-500 migrantarbejdere har mistet  livet, lyder det fra Qatar.

Den store engelske avis The Guardian har tidligere berettet, at op mod 6.500 migrantarbejdere – primært fra Bangladesh og Indien – har mistet livet i forbindelse med etableringen af VM-stadioner og VM-infrastruktur i Qatar.

Men det tal vil den qatarske VM-chef, Hassan Al-Thawadi, ikke stå ved. I stedet fortæller han i et nyt interview med den kontroversielle engelske tv-personlighed Pierce Morgan, at dødstallet er under en tiendedel af det tal, der har været fremme.

»Vores estimat er, at mellem 400 og 500 har mistet livet. Jeg har ikke det eksakte antal,« siger  Hassan Al-Thawadi.

Foto: Darko Bandic
Vis mere

»Det, jeg vil sige, er, at et dødsfald er et for meget. Det er helt simpelt. Men hvert år forbedres vores sundheds -og sikkerhedsstandarder.«

Han understreger, at det ikke er pres fra Vesten og vestlige fodbold -–som eksempelvis DBU -–der har ført til de nævnte ændringer.

»Vi syntes generelt, at det var nødvendigt med forbedringer. Og det anerkendte vi også, før vi lagde buddet på VM-vværtskabet Forbedringerne er ikke sket på grund af VM -–det er forbedringer, som vi og vores værdier vidste skulle føres ud i livet.«

»Men VM har virket som en katalysator for dette,« ffortællerVM-bossen.

Han mener, at verden i dag generelt har ændret deres syn på Qatar og landets syn på almene menneskerettigheder.

»Vi er i dag nået til et punkt, hvor selv vores værste kritikere anser os for et forbillede for hele regionen,« lyder påstanden fra Hassan Al-Thawadi.