Den 22-årige VM-komet Simon Pytlick er klar til VM-finalen i sin slutrundedebut for Danmark.

Og Pytlicks præstationer er ikke kun blevet hyldet blandt de danske tilskuere og eksperter hele vejen gennem VM-slutrunden.

Efter endnu en fantastisk kamp af bagspilleren i semifinalen mod Spanien, hvor Pytlick nettede seks gange og blev dansk topscorer, er opmærksomheden igen rettet mod ham.

Det medførte blandt andet, at det spanske sportsmedie Marca storroste Simon Pytlick efter Spaniens nederlag.

Simon Pytlick under semifinalen mellem Danmark-Spanien i ERGO Arena i Gdansk, Polen, fredag den 27. januar 2023.
Simon Pytlick under semifinalen mellem Danmark-Spanien i ERGO Arena i Gdansk, Polen, fredag den 27. januar 2023. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Forsvaret stod og styrede Mathias Gidsel, men kunne næsten aldrig styre det andet fænomen, der er dukket op fra danskerne, Simon Pytlick, som er næsten lige så dygtig, hvis ikke mere dygtig end hans holdkammerat,« lyder de meget flotte ord til Simon Pytlick efter GOG-spillerens pragtpræstation.

Marca var bestemt ikke begejstret for spaniernes generelle præstation i opgøret mod Danmark, men havde dog rosende ord til keeperen Gonzalo Perez de Vargas.

Han voldte da også de danske skytter store problemer, men ikke desto mindre vandt Niklas Landin klart den målmandsduel, hvor Landin cementerede, at han er verdens bedste målvogter.

Du kan læse B.T.s karakterer til de danske spillere efter semifinalesejren lige HER.