Hvis man vil ind og opleve verdensmesterskaberne i fodbold, så kan det blive en voldsom dyr affære.

Faktisk kan det stå en enkelt person i adskillige tusinde kroner, hvis man vil opleve bare en enkelt kamp.

Lad os tage et eksempel.

Fredag 13. juni, lokal tid, spiller USA sin første kamp til VM.

Den står mod det sydamerikanske land Paraguay på det enorme SoFi stadion i Los Angeles.

Vil man ind og se den kamp, så kan man finde masser af billetter tilgængelige på videresalgs-hjemmesider som StubHub.

Hvis man er villig til at betale.

For den absolut billigste billet til USA mod Paraguay står til lige under 3.900 kroner. Og den tyder på at være et reelt fund.

De næstbilligste billetter står lige nu til over 5.000. Det er i forvejen en pæn sum penge.

Men det er slet ikke ovre.

VM-stadionet i LA ligger ikke super nemt tilgængeligt, hvis man eksempelvis bor i nogle af de berømte områder i LA som Downtown, Venice Beach eller Hollywood.

Derfor vil mange sikkert ty til bil, når de skal frem og tilbage. Og her skal man også hoste op.

Til kampen mellem USA og Paraguay står en parkeringsbillet på eksempelvis StubHub til over 100 dollar - hvilket svarer til omkring 650 kroner.

Bor man desuden ikke i LA, så skal man også betale for hotel. Kan man leve med ikke at bo på Ritz, så kan man godt finde en overnatning til omkring 1.000 kroner pr. nat.

Dem skal man nok have et par stykker af, mindst.

Så løber det hurtigt op i omkring 7.000 kroner for en tur til en enkelt kamp til VM.

Og så har vi ikke engang medregnet, at man muligvis skal flyve til en by som LA og have mad og drikke.

USAs kampe er også i den dyre ende af skalaen. Andre kampe med mindre prominente hold kan man få noget billigere.

Men det kan også hurtigt blive dyrere, hvis man eksempelvis vil se Mexico spille. Så løber det hurtigt op i over 10.000 kroner for en enkelt kamp.

B.T. Fodbold

VM begynder lige om lidt, og podcasten er gået i slutrunde-mode. Men søndag aften blev der midt i landskampen i Odense revet op i et nationalt traume, og panelet oplevede Christian Eriksens kollaps på nærmeste hold. Derfor bliver der brugt en del tid på at tale om den oplevelse - samt at høre fra Brian Riemer, Morten Boesen, Peter Møller - og Daniel Sarto, der selv har prøvet at få udløst sin pacemaker. Vært: Lasse Vøge Medværter: Emil Berggreen, Jannick Liburd - B.T.s fodboldeksperter Producer: Teis Zacho Thornberg Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen