One Love-anførerbindet har været centrum for massiv debat i løbet af de første VM-dage.

Nu tager sagen en ny vild drejning.

Det tyske fodboldforbund, DFB, trækker nemlig FIFA i retten på grund af forbuddet mod det omstridte armbind.

Det skriver Bild.

DFB-præsident Bernd Neuendorf (th.) på et pressemøde i Qatar.
DFB-præsident Bernd Neuendorf (th.) på et pressemøde i Qatar. Foto: INA FASSBENDER
Vis mere

Ifølge Bild vil DFB have sagen for den internationale sportsdomstol, CAS, der under VM har oprettet muligheden for hurtige afgørelser på op til 48 timer.

»FIFA har forbudt os at vise et symbol på diversitet, og kombinerede det med massive trusler om sportslige sanktioner. DFB vil undersøge, om denne aktion fra FIFA er lovlig,« siger DFBs talsperson Steffen Simon til Bild.

Det tyske fodboldforbund håber, at CAS vil slå fast, at den tyske landsholdsanfører Manuel Neuer kan bære One Love-armbindet senest til Tysklands anden VM-kamp mod Spanien på søndag, uden at Neuer vil modtage et gult eller rødt kort – og uden at Tyskland risikerer at modtage en pointstraf.

Ifølge FIFA er 'One Love' et politisk budskab.

Det danske landshold havde også planlagt at bære armbindet, men det blev droppet på grund af FIFAs trussel.

DBUs beslutning om at droppe anførerbindet har fået hård kritik med på vejen fra B.T.s sportskommentator Lasse Vøge. Det kan du læse mere om HER.