Ikke mere ventetid. Endelig ruller VM over tv-skærmen. Den næste måneds tid er for mange dedikeret til at få set så mange fodboldkampe som overhovedet muligt. Fra sofaen, terrassen, i sommerhuset eller lejligheden, det er lige meget, bare man kan følge med.
B.T. har allieret sig med Line Ernlund og Dan Hammer. Ligesom B.T. er de passionerede, begejstrede og nysgerrige på fodbolden, og de vil følge intenst med på tv’et, når DR og TV2 præsenterer VM-slutrunden i Rusland. Løbende vil Ernlund og Hammer leverer en samlet anmeldelse på tv-dækningen, men inden vi for alvor kommer i gang, beskriver de, hvad en god VM-dækning for dem skal indeholde.
Line Ernlund:
Jeg vil have fodbold, fællesskab og de fedeste analyser.
Jeg skal se fjernsyn i den kommende tid. Med god samvittighed vel at mærke. Jeg skal nemlig se bold – masser af bold, og jeg glæder mig som et lille barn.
Noget af det vigtigste ved en slutrunde er kommentatorerne. De skal være veltalende, have indlevelse, levere analyser på højt niveau – og alt sammen i rette doser og med perfekt timing. Som Svend Gehrs havde det. Det er kommentatorerne, der afgør, om jeg bliver hængende eller forsøger at finde kampen på en anden kanal. Dem, der kan hakke en kamp i stykker. Eller løfte den til en totaloplevelse.
I studiet er der selvfølgelig værten, som skal binde det hele sammen. Være det gode selskab, der både kan spille ind og spille op. Men også trække sig tilbage og lade andre træde frem.
Jeg vil have humor. Godt humør. Og ikke mindst godt selskab.
Men jeg vil også vide alt om holdene, deres profiler, deres spillestil. Hvor er de stærke, hvor er de svage. Jeg vil have eksperter med holdninger. Eksperter, der tør diskutere og være uenige. Tre enige eksperter i et studie er to for mange. I min optik.
Jeg lytter til dem med erfaring. Nogen, der selv har prøvet at træde ind i arenaen. Som spiller, træner eller dommer. Men jeg vil også have den kloge ekspert, uanset baggrund, der kan trække de store linier op. Der kan se tilbage i historien, bidrage med perspektivet og spotte de nye strømninger i tiden. Jeg vil have gårsdagens stjerner og morgendagens helte.
Fodbold er fortællingen om livet. Fodbold er mere end 4-4-2 eller en på toppen. Lad mig illustrere det med dette citat fra instruktøren Tobias Lindholm, da han skulle beskrive sin passion for fodbold i magasinet Dossier:
’De store fodboldkampe er ligesom de store film og de store bøger. Hovedpersonerne lærer os noget om, hvordan vi bliver bedre versioner af os selv, efter at vi har gennemlevet en udfordring. Når vi går i biografen har vi lært noget om at være menneske. Sådan er det også med de helt store kampe. Vi bliver inspireret til at blive bedre versioner af os selv. Til at leve livet lidt anderledes, lidt bedre.’
Fodbold er så meget mere end bare en rund bold. Mere end fulde fans og håbløse vox pop. Ja, selvfølgelig skal vi se fans, høre dem synge, mærke deres begejstring, men behøver vi det hele tiden?
Jeg er egentlig også ligeglad med, hvad spillerne får at spise på hotellet. Eller hvordan deres værelser ser ud.
Jeg vil hellere have nogle tanker og holdninger. Fortællinger om fodbolden og mennesker. Analyser, der giver mig viden. Og passion, som kan få hårene til at rejse sig.
Og så vil jeg gerne overraskes. Have noget, jeg ikke havde forventet, men som bare er fedt fjernsyn.'
Dan Hammer:
Det er alvor det her.
En sportsidiot på min alder har set over 10.000 fodboldkampe på stadigt større tv-skærme, så studieværter, kommentatorer og eksperter skal vide, at de i min stue er oppe imod en tilbagelænet, men aldrig ukritisk aficionado.
Jeg kan min fodbold og VM-historie, og jeg vil for alt i verden ikke tales ned til. Omvendt vil jeg også begejstres, måske endda rives med, og jeg medgiver, at det efterlader tv-folket med cirka lige så meget rum til at imponere mig, som Nobby Stiles gav Eusebio plads i den ene VM-semifinale i 1966. Og så alligevel, for netop til et VM er der så mange ufortalte historier, der venter på at blive levendegjort i et studie eller i et kommentatorspor.
Jeg håber at blive bekræftet i, at dygtige kvindelige sportsjournalister endelig har samme adgang til min tv-skærm som mandlige, og at kærligheden til det smukke spil vil være den røde tråd i dækningen fra åbningskamp til finale.
I mit VM-univers vinder den velforberedte og rolige formidler altid over den impulsive kollega med hysterisk hang til superlativer. Dog er der ingen, der behøver at forberede det næste ”improviserede” jubeludbrud a la ”huttelihut”. Hvis det kommer, så kommer det, og hvis ikke overlever vi nok.
Præcis som min krop i Old Boys-årene skulle varmes langsomt op til kamp, vil jeg gerne se optakter, der i behageligt tempo og godt selskab øger min appetit på den forestående dyst. Fortæl mig nørdet om den lidt oversete 6-er, hvis han kan blive afgørende. Gør mig hellere klogere på Federico Fazio og Manuel Fernandes end at gentage, hvor enestående fodboldspillere Messi og Ronaldo er. Men fortæl mig lige så gerne, hvorfor lige præcis den kamp, vi skal se om lidt, har politiske undertoner hjemme på et fjernt kontinent.
Når bolden ruller, skal kampen overtage hovedrollen akkompagneret af kommentatorer, der spiller deres biroller med sublim timing og sans for proportioner (en scoring i overtiden er ikke mere ”dramatisk” end en scoring i 67.minut). Lad kampen tage sin form, før den første analyse falder, og undlad for fodboldgudernes skyld at fortælle os, at den næsten overståede langgaber var ekstremt underholdende. Udvis respekt for det gode forsvarsspil!
Efter kampen vil jeg se studieværter, der som et volleyballholds hæver serverer oplæg til korte og præcise analyser fra eksperter, der har brugt livet i fodboldens tjeneste og anden halvleg i studiet på andet end at drikke kaffe. Jeg vil have anekdoter med enten relevans eller morale, men jeg vil spares for almindeligheder i alle indpakninger.
Husk på, at en mand kun har 20 verdensmesterskaber i sig, og når det store sæsonkort udløber, er der vel syv-otte stykker, han aldrig glemte.'
Herunder kan du se, hvordan DR og TV 2 stiller op i tv-krigen:
