Norge bekræfter: Udsolgt mod Danmark
Nordmændene er gået VM-amok. Også når Danmark kommer forbi lige om lidt.

Nordmændene er gået VM-amok. Også når Danmark kommer forbi lige om lidt.

VM-feberen raser videre i Norge.
Kvartfinalepladsen har taget landet med storm - en storm, der nu blæser videre ind i efteråret.
Her står nordmændene overfor et Nations League-gruppespil mod Portugal, Wales og.... Danmark.
Allerede 24. september står danskerne overfor de nordiske naboer på udebane i Oslo på Ullevaal Stadion.
Og her melder kommerciel direktør i Norges Fotballforbund (NFF), Runar Pahr Andresen, at der er totalt udsolgt.
»Trykket er enormt på de vigtige landskampe i efteråret i Nations League, og kampene i september er allerede udsolgt,« siger han til norsk TV 2.
Tre dage efter Danmark-kampen kommer Portugal forbi med verdensstjerner som Cristiano Ronaldo, der indtil videre stadig er landsholdsaktiv.
Alt imens holder de danske fans vejret forud for et drabeligt naboopgør.
VM-kæledæggerne mod Danmark, der måtte se hele den norske fest i USA hjemmefra.
Det kan godt blive grimt.