Lyt til artiklen

Søndag aften overraskede England kort før ottendedelsfinalen mod Senegal.

For stjernen Raheem Sterling måtte melde afbud til kampen i allersidste øjeblik, hvilket skabte stor mystik.

Den officielle melding var 'familiære årsager,' men nu er sløret løftet for, hvad der ligger bag chokket.

Og det er næppe en sjov grund. Faktisk det stik modsatte.

Raheem Sterling var ikke i aktion mod Senegal, men det var han til gengæld her, mod USA.
Raheem Sterling var ikke i aktion mod Senegal, men det var han til gengæld her, mod USA. Foto: MOLLY DARLINGTON
Vis mere

For det viser sig, at Chelsea-spilleren i al hast måtte rejse tilbage til England, hvor der har været indbrud i Sterlings hus ved Surrey Pile lørdag aften.

Ifølge Sky Sports var der tale om bevæbnede mænd, og hans familie var hjemme, da det skete.

Mediet forklarer også, at Sterling angivelig har forklaret, at kun hans børns velbefindende kunne få ham til at forlade Englands VM-lejr i Qatar.

Landstræner Gareth Southgate har bekræftet, at Raheem Sterling har forladt det engelske landshold og er rejst hjem.

Desværre er han næppe den første fodboldspiller, der er udsat for den slags. Englænderen skriver sig ind i en lang række af slagsen, der får ubudne gæster på besøg i deres hjem.

Efter Englands 3-0 sejr mod Senegal søndag aften forklarede Southgate, at han lige nu ikke ved, hvorvidt Raheem Sterling rejser tilbage til Qatar med udsigt til Englands kvartfinale mod Frankrig på lørdag.

»Jeg ved faktisk ikke helt, om han kommer herned igen, for lige nu er det en situation, hvor han har behov for at være sammen med sin familie for at håndtere det,« sagde Gareth Southgate til ITV ifølge The Guardian.

»Jeg vil ikke sætte ham under pres på nogen måde. Nogle gange er fodbold ikke det vigtigste, og familien skal komme i første række.«

Til gengæld spår man, at Sterling snarest rejser tilbage til Qatar, så han kan deltage i Englands kvartfinale mod Frankrig på lørdag.

Indtil videre var han startet på banen under to af kampene til VM, mod Iran og USA.