Mens du sov: Trump chokerer – håner hele verden
USA's præsident vækker opsigt – og en kendt tv-ekspert har sat nettet i brand.

USA's præsident vækker opsigt – og en kendt tv-ekspert har sat nettet i brand.


Donald Trump blev væk, da USA slagtede Paraguay i VM-åbneren. Alt imens det væltede ind med kendisser. Og så fik en tv-ekspert sat nettet i brand med en vild bemærkning på live-tv.
Herunder får du alt det vigtigste fra VM's anden dag.

Trump vækker opsigt
Chokerende. Og pinligt. Ordene står nærmest i kø for at beskrive præsident Donald Trumps beslutning om at blive væk fra USA's åbningskamp ved VM.
Ja, vi ved godt, han har travlt med at forhandle en fredsaftale med Iran på plads. Og ja, vi ved også godt, at han er vært for et UFC-stævne ved Det Hvide Hus lørdag aften. Men derfor skulle han simpelthen kunne finde plads i kalenderen til at dukke op, når verdens største fodboldturnering skydes i gang i hjemlandet.
Han håner ganske enkelt hele fodboldverdenen.

Stjernestøv overalt
Det vrimlede med kendisser til nattens kamp mellem USA og Paraguay i Los Angeles.
Hollywood-stjerner som Tom Cruise og Sofia Vergara var blandt andet på plads til opgøret på SoFi Stadium. Og det samme var fodboldikonet David Beckham samt milliardærarvingen Paris Hilton.
Sidstnævnte fik B.T. endda en snak med inden kampen. (Det kan du læse meget mere om på bt.dk de kommende timer).

Chokerer på live-tv
Øhh, sagde han lige det?
Den tidligere amerikanske fodboldspiller Alexi Lalas, der er VM-ekspert for FOX, har de seneste timer sat nettet i brand med en bemærknin, han kom med på tv.
»Hvad kalder I ham? En full kit wanker,« lød det pludselig fra amerikaneren, da han skulle beskrive den kendte talkshow-vært James Corden. En kommentar, der fik FOX' to andre eksperter Thierry Henry og Zlatan Ibrahimovic til at tabe kæben.
Du kan se det virale klip LIGE HER.

Canada – Bosnien-Hercegovina: 1-1
USA – Paraguay: 4-1

Husk navnet.
Folarin Balogun kunne nemlig godt gå hen og blive lidt af en darling ved VM. Den amerikanske angriber, der til daglig tørner ud for Monaco, spillede i hvert fald en drømmekamp mod Paraguay. To kasser og en evig trussel i ydmygelsen.


Nej! Nej! Nej!
Blot syv minutter skulle der gå, og så havde Paraguays Damian Bobadilla sørget for en mareridtsstart for sydamerikanerne. Midtbanespillerens selvmål endte med at blive ekstremt dyrt, for det satte både ild til tribunerne og de amerikanske værter.


Qatar – Schweiz: Klokken 21.00 (dansk tid)
Brasilien – Marokko: Klokken 00.00 (dansk tid)
Haiti – Skotland: Klokken 03.00 (natten til søndag – dansk tid)
Australien – Tyrkiet: Klokken 06.00 (søndag morgen – dansk tid)

Husk at du kan vinde store præmier i B.T.s VM-spil, du skal blot forudsige kampenes resultater – helt gratis!
Her er B.T.s eksperters bud på dagens resultater:
LASSE VØGE:
Qatar-Schweiz 0-4
Brasilien-Marokko 3-1
Haiti-Skotland 1-2
Australien-Tyrkiet 1-3
EMIL BERGGREEN:
Qatar-Schweiz 0-1
Brasilien-Marokko 2-1
Haiti-Skotland 0-3
Australien-Tyrkiet 1-3
JANNICK LIBURD:
Qatar-Schweiz 0-3
Brasilien-Marokko 2-1
Haiti-Skotland 1-3
Australien-Tyrkiet 0-2