Mens du sov: Rød alarm – skovbrande truer VM-finalen
Solen har været rød eller helt forsvundet i det østlige USA på grund af skovbrande de seneste dage. Nu trues finalen i New York.

Solen har været rød eller helt forsvundet i det østlige USA på grund af skovbrande de seneste dage. Nu trues finalen i New York.


En række store naturbrande i Canada har sat sit præg på optakten til VM-finalen i New York søndag. Forureningen i luften er alarmerende voldsom.
Læs alt om nattens store samtaleemner:

Naturbrande truer
En række store naturbrande i Canada har sat sit meget tydelige spor over store dele af det østlige USA det seneste døgns tid.
Flere steder har solen været blokeret helt ude, mens en slags hvid dis har lagt sig helt fra den canadiske grænse over New York hele vejen ned til det nordlige Georgia.
Disen skyldes bittesmå molekyler fra naturbrande, som hærger i Canada. Og de betyder, at flere steder i USA oplever så høj forurening, at folk opfordres til at gå med mundbind, mens udendørsaktiviteter aflyses. I New York udsendte man torsdag en såkaldt rød kode-alarm på grund af luftforureningen og advarede om kun at gå ud, hvis det var absolut nødvendigt og samtidig undgå hårdt arbejde eller træning udenfor, skriver The Guardian.
Det er endnu uvist, om det kommer til at få en indflydelse på finalen søndag, men det har været så voldsomt, at Donald Trump har været ude og true Canada med konsekvenser, hvis de ikke får styr på deres skove, skriver præsidenten på Truth Social.
Opbakning fra uventet sted til Argentina efter kontroversielt banner
Det har vakt mere end almindelig røre, at et par argentinske spillere efter sejren over England i semifinalen holdt et banner op med teksten, at Falklandsøerne tilhører Argentina.
Øgruppen var som bekendt en del af en krig mellem de to lande tilbage i 1982, hvor Argentina tabte med et brag.
Men Argentina og deres spillere får nu opbakning fra uventet side i form af Donald Trumps særlige VM-udsending, Andrew Giuliani, som har bekendtgjort, at man i USA tror på ytringsfrihed og de argentinske spillere – mens de er i USA – har al ret til at bruge den, skriver blandt andet Daily Mail og The Sun.
Så må den sag lukket.

Hjemrejsen er allerede et varmt emne i Argentina
Som om de allerede har vundet, er et af de helt store emner i Argentina netop nu, hvordan de argentinske spiller og stab kommer hjem efter finalen.
Her kan det argentinske medie La Nación fra hemmelige kilder beskrive, at den argentinske trup efter finalen søndag allerede skal sætte sig på et fly klokken 01.00 mandag morgen med kurs mod Buenos Aires.
Her står presse klar i Hangar 5 i Ezeiza-lufthavnen, inden de argentinske spillere flyves med helikopter til enten det argentinske præsidentpalæ eller til en scene nær den berømte obelisk i byens centrum.
Endnu er planen ikke endelig klar, da der naturligvis er gået politik i den, skriver mediet.
Messi og baby-Lamine igen, igen
Ja, vi har set det tusind gange før. Men lad os da bare slå fast, at billeder af argentinske Lionel Messi, der bader spanske baby Lamine Yamal, er at finde på nærmest samtlige medier, der skriver om den kommende finale mellem de to superstjerner, der mødes på banen for første gang søndag.
Man kan finde historien bag billedet her hos The Athletic.

Bronzekampen Frankrig-England: Lørdag kl. 23 (DR 1)
VM-finalen Spanien-Argentina: Søndag kl. 21 (TV 2)

Husk at du kan vinde store præmier i B.T.s VM-spil.
Du skal blot forudsige kampenes resultater – helt gratis!