Nordmændene gik VM-amok én sidste gang, hvor et par fødder stjæler overskrifterne.

Nu venter semifinalerne, hvor der er vigtigt nyt fra den franske lejr. Få nattens overblik her: 

Der var både smil, men også tårer, da den aldrende Kong Harald bød de norske landsholdsspillere velkommen.  Amanda Pedersen Giske

Kong Harald rørt til tårer 

Så vendte de hjem, de norske helte, der har tryllebundet vores naboer i nord denne sommer. 

Direkte fra Florida skulle de norske stjerner i audiens hos kongefamilien som et tak for indsatsen. 

Og her fangede rullende tv-kameraer et ømt og følelsesladet øjeblik mellem Kong Harald og landstræner Ståle Solbakken. 

Folkefest i Oslo mandag.  Tom Little

Solbakken var sidste mand, der skulle trykke hånd med kongen, der blev tydeligt rørt, afslører tv-billeder fra NRK. 

'Det var tæt på,' kunne man høre kongen sige til Solbakken i endnu et øjeblik, som nordmænd vil huske denne sommer for. 

Herefter blev landsholdsspillerne fejret i en bustur rundt i Oslo foran tusindvis af norske fans.

Politiet går ind i sagen

Sydafrikansk fodbold er blevet ramt af en kæmpe tragedie, som politiet nu går ind i. Blot dage efter hjemkomsten fra VM i USA er den sydafrikanske landsholdsspiller Jayden Adams død i en alder af 25 år. 

Nu går politiet ind i sagen, skriver AP.

'Sagen er under efterforskning,' lyder det. Adams' far, Juanito Adams, ved ikke, hvordan familien skal komme videre. 

»Som I alle ved, var det en pludselig død. Familien har svært ved at kapere det. Det bliver ikke nemmere. Folk siger, det bliver lettere over tid, men det bliver det ikke. Man må lære at leve med det,« siger han. 

Adams spillede med i alle tre af Sydafrikas VM-kampe. 

Stjernen er klar 

Han har igen, igen været VMs helt store oplevelse, og franske fans og fodboldelskere i det hele taget kan ånde lettet op. 

Frankrigs superstjerne Kylian Mbappé bliver klar til tirsdagens semifinale mod Spanien. 

Franskmanden har døjet med sin ankel, siden Frankrig sendte Marokko ud i kvartfinalen. 

»Han er på 100 procent,« forsikrer landstræner Didier Deschamps. 

Havianas stjæler showet

Hele Norge taler om de her fødder.  Andreas Fadum / SplashNews.com

Kan man tillade sig at tage havianas på, når man skal til audiens hos kongefamilien? 

Ja, lyder det fra den norske stjernespiller Julian Ryerson, der troppede op i bedste Florida-stil, da de norske spillere mødte kongefamilien efter hjemkomsten. 

Påklædningen stjæler da også opmærksomheden, hvor modeekspert Marianne Jemtegård måber overfor Nettavisen

»Altså, flipflops på slottet? Det er jeg sikker på må være historiens første. Under normale omstændigheder det et soleklart rødt kort,« siger hun. 

Men de norske VM-stjerner kan gøre, som de vil efter denne sommer, for der er ingen sure miner. 

Ryerson har også delt et billede på Instagram, hvor han gør grin med situationen. 

Ryerson/Instagram

Frankrig - Spanien VM-semifinale klokken 21.00 dansk tid 

Husk at du kan vinde store præmier i B.T.s VM-spil.

Du skal blot forudsige kampenes resultater – helt gratis!

Her er B.T.s ekspertbud på de næste kampe: 

LASSE VØGE
Frankrig-Spanien 3-1
England-Argentina 2-2

EMIL BERGGREEN
Frankrig-Spanien 3-1
England-Argentina 2-1

JANNICK LIBURD
Frankrig-Spanien 2-2
England-Argentina 2-1