En vild nat er forbi: En tv-værtindes undskyldning til Lionel Messi går verden rundt, en skrækskade af værste skuffe, en regulær ydmygelse og så fik vi også fundet det første hold, der er klar til knockoutkampene.

Her får du alt det vigtigste fra VM-natten:

Færdig efter dødsløgn
Efter Lionel Messis mesterværk og tre mål mod Algeriet tonede Florencia Pena frem på argentinsk tv og fortalte, at Messi far var død. Kort efter gik familien ud og fortalte, at det var en lodret løgn, og nu er den 51-årige værtinde færdig på Luzu TV.

»Jeg undskylder over for Messi-familien for den forfærdelige tid, jeg forestiller mig, de går igennem. Jeg skammer mig dybt over at have været årsag til denne smerte.«

»Jeg må præcisere, at disse falske oplysninger blev givet til mig under liveudsendelsen, hvilket blev bekræftet af showets produktionsteam, og jeg stolede på dem.«

Hun og to producere på programmet er nu færdige.

Frygtelige scener
VM har krævet sit første offer for en reel skrækskade.

»Det skete lige foran os, og alle kunne høre benet brække,« sagde Canadas landstræner Jesse Marsch, da det gik galt for Ismaël Koné, der røg direkte på hospitalet.

Han var rystet over Qatar-mandskabets reaktion.

»Jeg forstår ikke reaktionen fra hele deres bænk, hvor de forsøgte at starte et skænderi om, hvorvidt det skulle være et rødt kort, når der netop var begået en klar forseelse, som resulterede i, at en spiller brækkede benet. Det var en mærkelig opførsel.«

Frygtelige scener.
Frygtelige scener. Bob Frid/EPA/Ritzau Scanpix

Stjerne afvist i døren
Bare fordi du er spansk VM-stjerne, så kan du ikke forvente fripas.

Det måtte Borja Iglesias sande, da han blev afvist i døren til Spaniens træningslejr i Tennessee.

»Jeg er spanske landsholdspiller. Jeg skal ind. Jeg er Borja Iglesias,« lød det bedende fra ham.

Canada-Qatar 6-0

Mexico-Sydkorea 1-0

Bayern München-stjernen Jonathan David molestrede og udstillede Qatar som VMs dårligste hold. 

Den 26-årige angriber scorede hattrick mod de tidligere VM-værter, der tabte med tenniscifre, og det gør, at den nordligste værtsnation til dette års slutrunde har mere end et ben i  1/16-finalen.

Sydkoreas keeper Kim Seung-gyu må sove forfærdeligt i nat.

Den 35-årige målmand greb et højt indlæg, men tabte den for fødderne af Mexicos Luis Romo, der scorede kampens enlige mål og dermed sendte Mexico endegyldigt videre til knockoutkampene som det første hold ved VM.

USA-Australien: kl. 21 (Dansk tid)
Skotland-Marokko: kl. 00.00 (Dansk tid - natten til lørdag)
Brasilien-Haiti: kl. 02.30 (Dansk tid - natten til lørdag)
Tyrkiet-Paraguay: kl. 5.00 (Dansk tid - natten til lørdag)

Husk at du kan vinde store præmier i B.T.s VM-spil, du skal blot forudsige kampenes resultater – helt gratis!

Her er B.T.s eksperters bud på dagens resultater:

LASSE VØGE:
USA-Australien 2-2
Skotland-Marokko 0-2
Brasilien-Haiti 4-0
Tyrkiet-Paraguay 2-1

EMIL BERGGREEN:
USA-Australien 3-1
Skotland-Marokko 1-2
Brasilien-Haiti 5-0
Tyrkiet-Paraguay 2-0

JANNICK LIBURD:
USA-Australien 2-1
Skotland-Marokko 0-1
Brasilien-Haiti 5-0
Tyrkiet-Paraguay 2-1