Mens du sov: Kvinder dåner over ham
Ja, damerne er simpelthen vilde med en meget overraskende skikkelse.

Ja, damerne er simpelthen vilde med en meget overraskende skikkelse.


Spanien er i finalen efter fransk fadæse, og op til den anden semifinale har de engelske kvinder kastet kærligheden i en noget overraskende retning.
Læs alt om nattens store samtaleemner:

Kvinderne dåner
Han er måske ikke den klassiske førsteelsker, men der er kærlighed i luften i England - og den er på overraskende vis landet på landstræner Thomas Tuchel, som er blevet et varmt emne blandt kvinderne.
Mange synes nemlig, at tyskerens 'smilende øjne', 'glimtende blik' og 'hårde kærlighed' over for spillerne er utrolig attraktive træk.
Bevægelsen startede på et stort forum ved navn Mumsnet, hvorefter store medier som The Guardian og The Telegraph har taget den videre.
»Tuchel får britiske kvinder til at dåne. Hvem kan bebrejde dem?,« lyder det blandt andet hos The Telegraph.

FIFA bryder reglen
Ja, så skete det, og fodboldfans verden over himler med øjnene.
Først delte FIFA alle VM-kampene op i fire dele, og nu udvider de også pausen.
Det sker til finalen, hvor Shakira, Madonna, Justin Bieber, BTS og Coldplay skal spille midt i kampen.
The Times fortæller, at det kommer til at tage 30 minutter, mens The Athletic siger, at FIFA sigter efter 20 minutters pause.

Knuste - men hvad med dommeren?
Den afgående franske landstræner Didier Deschamps erkendte nederlaget mod Spanien - sådan da.
»Spillerne er knuste, men vi er nødt til at være fair, vi var teknisk set underlegne. Det er vores skyld. Men jeg vil stille et spørgsmål: Er dommeren op til standarden for at dømme en semifinale?,« siger han ifølge RMC Sport.
Hos den spanske landstræner var analysen simpel:
»Frankrig har de bedste spillere i verden, men de var oppe imod det bedste hold i verden,« siger Luis de la Fuente, der nu er ubesejret i vanvittige 37 kampe i streg.

Frankrig-Spanien 0-2 - Læs B.T.s dom her

Hvem? Højrebacken Pedro Porro scorede for anden gang ved VM, og det er bare hele fortællingen om La Rojas VM.
Mens de venter på brandkampe fra kometerne Lamine Yamal og Nico Williams, så slår andre til efter behov. Merino den ene dag, Porro den næste.


Hvor var han dog? Topscoreren Kylian Mbappé har endnu ikke scoret i en VM-semifinale, og nu må han nøjes med en bronzekamp på lørdag i stedet for en finale på søndag.
Holdkammeraterne Lucas Digne og Michael Olise blev dog slagtet hårdest i L'Équipe. Merde!


Glæd jer til endnu en semifinale!
England-Argentina: Kl. 21 (TV 2)

Husk at du kan vinde store præmier i B.T.s VM-spil.
Du skal blot forudsige kampenes resultater – helt gratis!
Her er B.T.s ekspertbud på den næste kamp:
LASSE VØGE
England-Argentina 2-2
EMIL BERGGREEN
England-Argentina 2-1
JANNICK LIBURD
England-Argentina 2-1