Mens du sov: Kors, hvor er det dog frygteligt
Vores naboer har en fest, mens Danmark holder sommerferie. Og i nat var vi vidner til en historisk ydmygelse.

Vores naboer har en fest, mens Danmark holder sommerferie. Og i nat var vi vidner til en historisk ydmygelse.


Messi var hovedpersonen i en historisk ydmygelse, der får fodboldverden til at tabe kæben. Imens smadrer vores naboer VM. Kors, hvor er det frygteligt.
Vi håber, at du har sovet trygt. For her får du serveret alt det, du skal vide fra natten.

Absurde Lionel Messi scorer 20 år senere
Han var den store profil i Argentinas 3-0 sejr, hvor han scorede samtlige mål (det kan du læse mere om længere nede).
Og dermed blev der føjet endnu et uvirkeligt kapitel til legendens fortælling, da hattricket faldt præcis 20 år efter Messis første VM-mål. Det faldt mod Serbien og Montenegro i 2006.
Han jordede, trynede, hånede og ydmygede de arme gutter fra Algeriet. Fodboldverden taber kæben over den magiske præstation. Ingen ord er nok til at beskrive det.
Onsdag aften møder Portugal DR Congo – og lur mig, om Cristiano Ronaldo ikke kommer til at hakke på gryden, så snart han får mulighed for det. Det må boble i portugiserens krop, der vil gøre kunsten efter sin evige rival.

Kig væk – Norge har ventet i 28 år
Kig væk, Danmark.
I nat vandt Norge sin første VM-kamp i 28 år, da de straffede Irak 4-1. Selvfølgelig med to mål af Erling Haaland.
Nordmændene er slet ikke til at pille ned efter den sublime VM-start, der kommer få dage efter Sveriges 5-1 udradering af Tunesien.
Imens holder vores landshold sommerferie. Kors, hvor er det dog frygteligt.

FIFA-gak: Klistrer 64.146 stykker tape på sæderne
Forestil dig at skulle sætte over 60.000 stykker blåt tape på sæder for at skjule en sponsor.
Det er simpelthen de drastiske midler, FIFA har taget i brug, for at skjule sponsoren, Gillette, på Boston Stadion, hvor Norge smadrede Irak.
Til hverdag hedder arenaen Gillette Stadium, men den går altså ikke, når man ikke har betalt for omtalen til VM også.
Boston Stadion har plads til 64.146 personer – og på hvert sæde er 'Gillette' altså blevet skjult af et stykke tape.

Frankrig-Senegal: 3-1
Irak-Norge: 1-4
Argentina-Algeriet: 3-0

Det kan absolut ikke være anderledes. Og ærligt, så ville jeg være ærgerlig, hvis jeg havde sovet i nat.
For Lionel Messi stemplede på legendarisk måde ind i VM-slutrunden med alle tre mål i Argentinas 3-0 sejr mod Algeriet. Han er snart 39, men han lignede en, der var ved at sende alle andre på fodboldpension.
Et magisk monster.


Hans far er en legende, men i nat blev han selv skudt i smadder af en fra samme skuffe.
Algeriets målmand hedder Luca til fornavn og Zidane til efternavn, og ja, du har gættet rigtigt. Han er søn af det franske fodboldikon Zinedine Zidane, der har rødder i Algeriet.
Men han på trods af, at han nærmest har blåt blod i årerne, så var der ingen mirakler eller nogen mindeværdig præstation fra hans hænder.


Østrig-Jordan: Klokken 06.00 (dansk tid)
Portugal-DR Congo: Klokken 19.00 (dansk tid)
England-Kroatien: Klokken 22.00 (dansk tid)
Ghana-Panama: Klokken 01.00 (natten til torsdag – dansk tid)
Usbekistan-Colombia: Klokken 04.00 (natten til torsdag – dansk tid)

Husk at du kan vinde store præmier i B.T.s VM-spil, du skal blot forudsige kampenes resultater – helt gratis!
Her er B.T.s eksperters bud på dagens resultater:
LASSE VØGE:
Portugal-DR Congo 2-0
England-Kroatien 1-0
Ghana-Panama 3-0
Usbekistan-Colombia 1-2
EMIL BERGGREEN:
Portugal-DR Congo 3-0
England-Kroatien 1-2
Ghana-Panama 2-0
Usbekistan-Colombia 0-3
JANNICK LIBURD:
Portugal-DR Congo 3-1
England-Kroatien 2-2
Ghana-Panama 3-2
Usbekistan-Colombia 0-4