En VM-fiasko, en VM-sensation, en vild VM-debat. 

Slutrunden buldrer videre mod de afgørende kampe, men det er ikke alle, der skal med. Her er nattens helt store fortællinger:

Valverdes reaktion og kolde skulder til Bielsa var nattens helt store samtaleemne.  Alexandra Fechete/SPP/Shutterstock

Iskold luft 

Uruguay er en gigant i VM-sammenhæng, men natten til lørdag skrev de sig ind i historiebøgerne som den hidtil største fiasko ved dette VM. 

Nettet koger lige nu, for der har længe været meldinger om iskold luft i VM-lejren, og det gik helt galt, da holdets superstjerne Fede Valverde blev skiftet ud allerede efter en time. 

Et højspændt drama fyldte alt i Uruguays VM-fiasko.  Alexandra Fechete/SPP

Her gik han køligt forbi landstræner Marcelo Bielsa uden at anerkende ham, mens han tog trøjen over munden og sagde noget, som hele nettet spekulerer i nu. 

Det er billedet, alle taler om efter nattens VM-drama. 

Historisk VM-chok

Maria Lysaker/Reuters/Ritzau Scanpix

Kap Verde har skabt en vaskeægte VM-sensation og er på alles læber. 

Med nattens resultater er man den mindste VM-nation til at gå videre til knockoutfasen nogensinde. Endda som ubesejrede. 

Fantastiske billeder fangede holdet samlet på midten af banen, mens de så de døende minutter af Uruguay-Spanien, der var altafgørende for deres avancement. 

Og så kunne de gå amok i historisk jubel i det øjeblik, der var fløjtet af. 

Nu venter selveste Argentina og Lionel Messi. 

Debatten raser 

Gjorde den norske landstræner Ståle Solbakken det rette? Lige nu raser debatten i hvert fald i Norge, efter vores naboer i nord valgte at spare alle stjernerne og ændrede på 10 positioner i 1-4-nederlaget til Frankrig. 

Solbakken er dog helt rolig omkring beslutningen, der betyder, man møder Elfenbenskysten i næste runde. 

»Fansene vil selvfølgelig se Erling (Haaland, red.) og Martin (Ødegaard, red.), men vi er her for at være her længst muligt, og derfor var det en no-brainer. Vi havde gjort det alle ugens dage, og vi bruger ikke meget tid på det,« lød det fra Solbakken ifølge Dagbladet.

Norge - Frankrig 1-4
Senegal - Irak 5-0
Kap Verde - Saudi-Arabien 0-0
Uruguay - Spanien 0-1
Egypten - Iran 1-1
New Zealand - Belgien 1-5

Sam Wasson/EPA/Ritzau Scanpix

Kap Verdes 40-årige keeper Vozinha har været den helt store oplevelse ved dette VM. 

Miniputnationen, der altså fortsat er ubesejrede ved denne slutrunde, holdt igen nullet mod Saudi-Arabien, da man skabte VM-sensationen og gik videre. 

Lige nu hyldes han over hele verden og hjemme i Kap Verde, hvor han kandiderer til at få bygget en statue. 

Den kommer i hvert fald sikkert op, hvis man formår at sende Messi og Argentina ud i 1/16-finalerne. 

Kroatien - Ghana klokken 23.00 dansk tid
Panama - England klokken 23.00 dansk tid
Colombia - Portugal klokken 01.30 dansk tid (natten til søndag)
DR Congo - Usbekistan klokken 01.30 dansk tid (natten til søndag)
Algeriet - Østrig klokken 04.00 dansk tid (natten til søndag)
Jordan - Argentina klokken 04.00 dansk tid (natten til søndag)

Husk at du kan vinde store præmier i B.T.s VM-spil, du skal blot forudsige kampenes resultater – helt gratis!

Her er B.T.s eksperters bud på dagens resultater:

LASSE VØGE:
Kroatien-Ghana 2-1
Panama-England 0-5
Colombia-Portugal 1-2
DR Congo-Uzbekistan 1-0
Algeriet-Østrig 0-0
Jordan-Argentina 0-4

EMIL BERGGREEN:
Kroatien-Ghana 1-0
Panama-England 0-4
Colombia-Portugal 1-3
DR Congo-Uzbekistan 1-0
Algeriet-Østrig 0-1
Jordan-Argentina 0-4

JANNICK LIBURD:
Kroatien-Ghana 3-1
Panama-England 0-2
Colombia-Portugal 1-2
DR Congo-Uzbekistan 2-0
Algeriet-Østrig 1-2
Jordan-Argentina 0-4