Mens du sov: Gigantisk kaos - aldrig set magen
Omverdenen stod helt paf, mens superstjernen tog det iskoldt.

Omverdenen stod helt paf, mens superstjernen tog det iskoldt.


Mens en superstjerne brillerede på banen, så skabte en anden VM-darling et kaos uden lige.
Læs alt om nattens action her:

Gigantisk kaos
Kvartfinalen mellem Norge og England bliver et helt vildt opgør.
Allerede før opstod der gevaldigt kaos, da Norges Erling Haaland skulle holde presseseance, for der dukkede altså 135 (!) pressefolk op.
Norges pressechef havde aldrig set noget lignende, mens Dagbladet beskrev det som kaos og konstaterede at 'det var en pressekonference uden sidestykke'.
»Jeg synes, det er dejligt. Det betyder, at du gør noget rigtigt, og at dit land gør noget rigtigt. Jeg synes, det er fantastisk,« lyder det iskoldt fra Haaland.
Afslører sig selv
Spanien gør klar til Belgien-braget i kvartfinalen, men en af spillerne endte med at udstille sig selv i optakten til slaget.
»Jeg kender ærligt talt ikke spillerne særlig godt, for jeg har ikke set mange VM-kampe. Men jeg tror, at stjernen i disse dage er Doku, som er i den bedste form,« siger han før kampen ifølge El Desmarque.
Sandheden er dog en helt anden.
Manchester City-stjernen Doku har været en skygge af sig selv ved dette VM og kom først ind i slutfasen af 4-1-sejren over USA.

Straffes ikke
Argentinas landshold går fri af FIFA-straf efter deres sang om Falklandsøerne, fortæller Daily Mail.
Sangen ved navn 'Muchachos' blev sunget efter comeback-sejren over Egypten og har blandt andet en linje, hvor der synges: 'Jeg er argentiner fra vugge til grav, for Malvinas, for Diego (Maradona), for Leos (Messi) sidste kapitel.'
Islas Malvinas er argentinernes navn for øgruppen øst for Sydamerikas spids, som de tidligere har haft, men som Storbritannien nu besidder.
I alt 649 argentinske og 255 britiske militærfolk døde i 1982, efter en blodig 74-dages konflikt. De to land kan mødes i mere venlig dyst her ved VM, hvis de begge vinder deres kvartfinaler.


Frankrig-Marokko 2-0 - læs B.T.s dom her

Kylian Mbappé er manden, alle taler om efter kvartfinalesejren mod Marokko.
Han brændte godt nok et straffespark, men så scorede han et drømmemål og assistere det mål, der lukkede kampen til 2-0.
Han udgik småhumpende, men han slår selv fast, at han har det 'helt fint' frem mod tirsdagens semifinale.


Spanien - Belgien: Kl. 21 (DR 1)

Husk at du kan vinde store præmier i B.T.s VM-spil.
Du skal blot forudsige kampenes resultater – helt gratis!
Her er eksperternes bud for de kommende kampe:
LASSE VØGE:
Spanien-Belgien 2-2
EMIL BERGGREEN:
Spanien-Belgien 1-0
JANNICK LIBURD:
Spanien-Belgien 2-0