Kroatiens spil under VM har bragt dem langt.

Og det lille land med færre indbyggere end Danmark er kun en kamp fra finalen, som de også nåede frem til ved sidste VM.

Før semifinalen mod Argentina er der dog dukket en sag op, som kan sænke sympatien for de undertippede kroater.

En video, hvor holdet fejrer VM-succesen ved at synge sange af den neo-fascistisk sanger Marko Perkovic 'Thompson', vækker forargelse, skriver Jasmin Mujanović, der har en doktorgrad i politisk videnskab fra Toronto University.

Crooneren laver – ifølge Mujanović og Financial Times, der har beskrevet sangen tidligere – åbenlyse referencer til 'Herceg-Bosna'-regimet, som fejrer 90'ernes ikke-anerkendte geopolitisk enhed og kvasi-stat i Bosnien-Hercegovina. Schweiziske Blick har også beskrevet sagen.

'Thompson' har tidligere fået forbud mod at spille koncerter andre steder på Balkan. Også i Tyskland, Østrig, Schweiz og Holland har han ikke været velkommen med sin musik, skriver Balkaninsight, der er et oplysningsmedie støttet af EU-kommisionne samt udenrigsministerierne i Holland og Schweiz.

»Efter den store støtte, som holdet har modtaget fra folk i Bosnien-Hercegovina – fra alle leder og kanter – så er det her en hjertekærnde påmindelse om, hvor dybt etnocentrismen ligger i det nuværende kroatiske samfund. Grimme, grimme scener,« skriver Jasmin Mujanović.

Det kroatiske hold kom også i modvind i 2018, hvor de fejrede deres finaleplads med musik fra selvsamme sanger. Det skriver Financial Times.