Lyt til artiklen

Korruption, døde migrantarbejdere, elendige rettigheder for minoriteter og meget mere.

Det netop påbegyndte verdensmesterskab har – med god grund – haft et enormt politisk og kritisk fokus.

Men den store diskussion om Qatar som værtsland har fået en anden, stor politisk historie til at gå en smule under radaren:

Irans landshold.

For mens de udvalgte iranske spillere og deres stab forbereder sig på deres første kamp i Qatar, befinder hjemlandet sig i en tilstand af kaos.

Landet har nemlig været præget af voldsomme demonstrationer i over to måneder, efter den 22-årige kvinde Mahsa Amini fredag 16. september døde i det iranske politis varetægt.

Iran er splittet, og det er landsholdet tilsyneladende også.

Anføreren på holdet, Ehsan Hajsafi, udtrykte søndag på et pressemøde sin støtte til demonstranterne i hjemlandet og udtalte, at »forholdene i vores land ikke er gode, og vores folk ikke er glade«.

Her mødte det iranske landshold deres præsident, Ebrahim Raisi, 14. november 2022. I dag klokken 14.00 finder vi ud af, om spillerne vil lave en protest mod regimet i deres hjemland.
Her mødte det iranske landshold deres præsident, Ebrahim Raisi, 14. november 2022. I dag klokken 14.00 finder vi ud af, om spillerne vil lave en protest mod regimet i deres hjemland. Foto: -
Vis mere

Alligevel er det først mandag klokken 14, at vi for alvor finder ud af, om de iranske spillere vil tage et opgør mod regimet i deres hjemland.

Her skal de nemlig krydse klinger med de engelske spillere, og som altid er det planen, at de 22 spillere først skal stå med rank ryg og synge med på deres respektive nationalhymner.

Men vil de iranske spillere synge med på deres 'Sorude Melliye Jomhuriye Eslâmiye Irân'?

Hvis svaret bliver nej, vil det være et klokkeklart signal fra spillerne.

Det vurderer seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Helle Malmvig, der har fulgt Irans situation i mange år.

»Der er rigtig meget på spil, og hvis de vælger ikke at synge med på sangen, så vil de vise, at protesterne rækker dybt ind i landsholdet, og at spillerne er villige til at risikere alle de potentielle konsekvenser,« siger Helle Malmvig.

Risikoen for vidtrækkende konsekvenser for de enkelte spillere er nemlig i den grad til at føle på.

»De kan risikere, at de selv eller deres familiemedlemmer bliver anholdt. Eller at de bliver smidt af landsholdet. Der er rigtig meget på spil – ja, jeg vil nærmest sige, at det er med livet som indsats,« siger seniorforskeren.

Såfremt det bliver tilfældet, at de iranske spillere holder munden lukket under nationalsangen, vil det stå i stærk kontrast til Danmark og en række andre nationer, der mandag droppede at bære et regnbuefarvet anførerbind.

Her vil konsekvensen ikke være en mulig anholdelse, men i stedet ét gult kort til kaptajnen på de respektive hold.

Alligevel mener Helle Malmvig ikke, at det er helt usandsynligt med en iransk protest.

»Det er svært at sige, men hvis de gør det, vil det være et enormt moralsk boost til dem, der kæmper sagen i hjemlandet. En stor støtte til kvinderne. Det her er jo en verdensscene, og det vil hive tæppet væk under styret, hvis deres officielle repræsentation ved VM laver en protest,« siger hun.

Iranske sikkerhedsstyrker har foreløbig dræbt 378 personer – heraf 47 børn – under de igangværende demonstrationer i landet. Over 15.000 demonstranter sidder fængslet.