Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Man skal grave dybt for at finde en jubelscene, hvor Lionel Messi gik lige så meget amok som i lørdags.
Den livsvigtige scoring efter 64 minutter bragte Argentina foran mod Mexico og sendte ikonet ud i en usandsynlig sprint, råbende og med armene slået ud, som svævede han over græsset i Qatar.
Han blev hurtigt indhentet af sine ekstatiske holdkammerater, der omringede ham i et massivt gruppekram – som havde man bragt sig foran i en VM-finale.
Men virkeligheden var en helt anden. Det handlede om overlevelse.
Det gør det også onsdag kl. 20, når den fodboldgale nation står på randen til et katastrofalt exit og Messis sidste VM-kamp nogensinde – eller en emotionel rutsjebanetur, der kulminerer med et hårdt tilkæmpet avancement.
Her står Messi og Argentina over for Polen. En sejr vil sende det sydamerikanske land videre ved en slutrunde, hvor man af mange var anset som forhåndsfavoritter.
Men den historiske nedtur mod Saudi-Arabien i første kamp og en hårdt tilkæmpet sejr mod Mexico har gjort aftenens opgør mod Polen til en gyser og Argentinas VM-slutrunde til en linedans, hvor landets knap 46 millioner indbyggere bevæger sig skræmmende tæt på den fodboldmæssige afgrund.
'Der er ingen vej tilbage: Enten fortsætter vi med VM og får fornyet drømmen, eller også er det alt for tidligt hjem med smerten om, at man ikke er. Og med Messi, der bliver slået ud i den indledende runde i sit sidste VM?' skriver en af landets store aviser, Clarin.
'Det bliver igen under pres (ligesom mod Mexico, red.) med VM-kniven for struben, der truer.'
Lionel Messi behøver ikke længere nogen præsentation. Det 35-årige geni er som den eneste i historien syvdobbelt Ballon d'Or-vinder – en pris, der kårer verdens bedste fodboldspiller – og har stort set alle tænkelige trofæer stående derhjemme.
Bortset fra VM, som han nu har allersidste chance for at vinde med et argentinsk hold, der aldrig har haft så god en optakt, som man har haft til denne her slutrunde.
Optil havde man ikke tabt i hele 36 kampe inden choknederlaget til Saudi-Arabien.
Og nu holder hele nationen vejret efter den knebne sejr mod Mexico, hvor Messi afværgede endnu en katastrofe – under en slutrunde, hvor man 'endelig' var sluppet for Diego Maradonas altdominerende skygge, som Lionel Messi altid er blevet sammenlignet med.
Troen på, at Messi som den første siden ikonet Diego Maradona kunne løfte VM-trofæet, har aldrig virket stærkere end før turneringen.
Nu er alt vendt på hovedet. 16 år efter Lionel Messis VM-debut mod Serbien-Montenegro skal han redde sit land fra en historisk fiasko i en uudholdelig og angstfremkaldende tåge af frygt.
Formår han ikke det, har verden set historiens måske bedste fodboldspiller for sidste gang i VM-sammenhæng.
Opgaven bliver ikke let, selvom Polen på papiret er en overkommelig modstander. Men Argentinas hold er præget af et emotionelt kaos. Liv eller død.
Det viste kampen mod Mexico, hvor assistenttræner Pablo Aimar blandt andet brød sammen i gråd efter Messis 1-0-mål.
»Man må ikke miste besindelsen. Det ligger i luften, at vores liv afhænger af det her, og at vi ikke bare spiller en fodboldkamp. Jeg har fået en besked fra min bror, som græd midt i kampen og var taget på landet for at få noget luft. Den slags er jeg ikke glad for,« påpegede landstræner Lionel Scaloni efter sejren mod Mexico, hvor han i øvrigt selv sad måbende, med våde øjne, kort før slutfløjt.
»Spillerne mærker det fuldstændigt overdrevne pres på banen. Livet fortsætter, solen står op, uanset om vi vinder eller taber, og det vigtigste er at være overbeviste om, at vi har givet alt.«
Hans forsøg på at afvæbne de truende følelser er selvfølgelig berettiget. Men det virker utopisk, at det lidenskabelige folk skal kunne holde nerverne i skak under skæbnekampen mod Polen.
'Sandheden er, at han selv har levet med den angst, den frygt. Angsten for at skuffe, frygten for at tabe. Intet er mere lammende,' skriver den store avis La Nación om Scalonis reaktion.
Onsdag aften er det en hel nations skæbne, der er på spil. Og det lægger avisen heller ikke skjul på.
'Det var så følelsesladet, at man så det, man aldrig har set før. En træner med tårer i øjnene og en assistent, Pablo Aimar, der var direkte knust. På hvilket tidspunkt i VM-historien er en slutrunde blevet så mange menneskers raison d'être?'
Og mens den perfekte, argentinske storm udspiller sig, vinker vi måske farvel til en af historiens allerstørste i VM-sammenhæng. Manden med nummer 10 på ryggen.
