Han har fået massiv kritik og er en af de spillere, der er blevet diskuteret mest ved årets VM.

Og det er ikke kun for hans evner med en fodbold, for brasilianske Neymar er kommet i massiv modvind hos mange fodboldfans, der mener, at PSG-spilleren filmer for meget.

En ny optælling foretaget af den schweiziske tv-og radiostation RTS viser, præcist hvor lang tid den 26-årige PSG-spiller har brugt på at ligge i græsset de første fire kampe ved VM. Ifølge optællingen har Neymar trukket tiden i lige knap 14 minutter i kampene for Brasilien.

I nogle kampe har det dog været værre, og  under Brasiliens kamp mod Mexico brugte Neymar fem minutter og tredive sekunder i græsset.

I kampen mellem Brasilien og Mexico lå Neymar ned i mere end fem minutter i alt. Vis mere

Og netop efter den kamp modtog den 26-årige stjerne massiv kritik for sit skuespil. Blandt andet fra den tidligere landsholdsmålmand Peter Schmeichel.

»Neymar lignede en, der skulle dø. Jeg troede, han ville blive lagt på en båre, smidt ind i en ambulance, og så ville vi aldrig se ham igen. Jeg vil gerne sende en stærk appel til FIFA. Det her er ikke noget, vi gider se på i fodbolden. Vi har VAR, og vi skal af med det her skuespil,« sagde Peter Schmeichel efter kampent il RT.

Neymar efter en nærkamp. Vis mere

Også Mexicos landstræner, Juan Carlos Osorio, langede ud efter Neymar ved blandt andet at kalde brasilianerens opførsel for en skamplet for fodbolden.

Hovedpersonen selv tog dog umiddelbart ikke kritikken til sig.

Også under Brasiliens træning har Neymar været i græsset et par gange. Vis mere

»Jeg tror mere, det er et forsøg på at underminere mig mere end noget andet. Jeg går ikke så meget op i kritikken, heller ikke rosen, for det kan have indflydelse på en spillers attitude. Efter de sidste to kampe har jeg ikke talt med pressen, for der er for mange mennesker, der snakker. Jeg er her for at vinde med mine holdkammerater,« sagde Neymar efter Mexico-kampen.

Brasilien spiller VM-kvartfinale mod Belgien fredag aften.