Yussuf Poulsen har fået en forrygende start på VM.

Den danske landsholdsangriber scorede for anden landskamp i træk og blev matchvinder mod Peru i åbningskampen. Og det endda med det iskolde venstre ben. Men en ting er mål fra RB Leipzig-angriberen - noget helt andet er alt det, han giver til det danske landshold, når han og holdet ikke er i boldbesiddelse, mener Åge Hareide.

»Yussuf har en fænonmenal arbejdskapacitet. Hvis man ser ham spille i Leipzig, så river han forsvaret op med sin duel- og løbekraft. Hanåbner rum for andre, og han skaber meget plads til Timo Werner i Leipzig. Det er hans fremmeste egenskab, at han giver plads til andre. Han er også blevet bedre med bolden, end han har været tidligere. Han er svær at spille mod, for han slider modstandere op, og han får også en stor rolle mod Australien,« siger Åge Hareide..

I klippet over artiklen kan du se Yussuf Poulsen reaktion på den vilde danske jubel efter  hans 1-0-mål mod Peru.

Mens Yussuf Poulsen bliver en nøglespiller mod Australien i gruppens anden kamp på baggrund af sin scoring mod Peru, så har Lasse Schöne også fået en fremtrldende rolle, efter William Kvist blev meldt ude af VM med et brækket ribben og en punkteret lunge. Den kontrollerende midtbanespiller fra Ajax er udset til at skulle spille denn tilbageholdende midtbanemand mod Australien, og selvom det nu næsten er utvivlsomt, var det i forvejen en idé, landstræneren legede med.

Landstræner Åge Hareide og Pione Sisto under træningen i Anapa.
Landstræner Åge Hareide og Pione Sisto under træningen i Anapa. Foto: Liselotte Sabroe, Ritzau/Scanpix
Vis mere

»Allerede før VM var Schöne i spil til kampen mod Australien. Det var han både mod Peru og Australien. Når kampene åbner sig op, og der bliver mere og mere rum, er Lasse rigtig god til at udnytte det, og derfor er han også blevet skiftet ind nogle gange,« siger Åge Hareide.

Den danske landstræner var glad for sejren og de tre point i åbningskampen mod Peru, De varmede. Men han kunne ligesom de fleste andre også godt se, at Danmark ikke spillede den bedste landskamp. Og i mange andre kampe var det næppe gået Danmarks vej med alle tre point i en sådan kamp, Men det gjorde det, og nu håber Åge Hareide på, at nerverne er rystet af, så det kan bive en helt anden kamp mod Australien. Og selvom flere spillere ikke imponerede i åbningskampen, tyder intet på, at det vil få indflydelse på holdet til kamp nummer to i Samara.

»Der er Ikke behov for så mange ændringer mod Australien. Jeg må gå gennem hoved og krop se, hvem der er klar, Alle kender deres roller, og det er meget jævnt mellem mange spillere i forhold til niveau og præstation. Jeg tror, det handler om at blive mere rolige og turde spille og holde på bolden i langt større grad end mod Peru,. Og jeg overvejer ikke at give Sisto en pause,« siger Åge Hareide, der absolut ikke undervurderer den næste modstander.

»Australien rykker sig dag for dag. De er organisatorisk  stærkere hele tiden.Van Marwijk er en rutineret mand og en dygtig træner,  Han har fået styr på dem, og de var uheldige med ikke at få point mod Frankrig, Australien var stærke. De er defensivt rigtig gode og svære at bryde ned, og de arbejder altid hårdt,« lyder analyen fra lanstræneren.

Landstræner Åge Hareide, Lasse Schöne, Thomas Delaney og Mathias ''Zanka'' Jørgensen under træningen i Anapa.
Landstræner Åge Hareide, Lasse Schöne, Thomas Delaney og Mathias ''Zanka'' Jørgensen under træningen i Anapa. Foto: Liselotte Sabroe, Ritzau/Scanpix
Vis mere