Sikkerhedsvagterne i Qatar arbejder under frygtelige forhold, fastslår en ny rapport fra Amnesty.
Det første, det danske landshold vil møde, når de lander i lufthavnen i Qatar, er netop disse vagter med migrantbaggrund, der findes i hobetal i landet, der skal afholde fodbold-VM i november og december.
DBU har derfor fået lektier for af Amnesty: Sørg for, at forholdene for jeres vagter er i orden.
Historien har nemlig vist, at sikkerhedsvagterne trods lovning om bedre forhold stadig oplever at blive tvunget på arbejde og trukket i løn. De arbejder i måneder uden fridage og ofte 12 timer om dagen syv dage om ugen.
»Sikkerhedsvagterne, som vi har talt med, bliver udnyttet og misbrugt,« lyder det klart fra politisk rådgiver Annette Stubkjær, der kommer fra den danske afdeling af Amnesty.
»Det er helt absurd og stik imod nationale og internationale regler. Arbejdsgiverne går imod den reformproces, som Qatar har været stolte af, siden den blev sat i gang i 2017.«
Er det ligefrem et tilbageskridt?
»Det ved jeg ikke, men vi kan i hvert fald konstatere, at det, man siger fra Qatars side, om, at det både er indført ved lovgivning og i praksis, ikke er sandt. Størstedelen af de to millioner migrantarbejdere, der er i Qatar, mærker ikke de forandringer og reformer.«
»Der er sket nogle fine ting på papiret, men fem år efter, det blev indført på papiret, er det stadig ikke ført ud i praksis. Og det er kritisabelt.«
Er det overhovedet realistisk, at de får styr på det?
»Vi vil mene, at det er rimelig lidt, der skal til. Lovgivningen er jo på plads, men de lever ikke op til det.«
»Når der er VM, så skal landsholdene også være opmærksomme på at lave ordentlige kontrakter med de mennesker, som de skal serviceres af.«
»Med et øget pres og med fodboldverdenens hjælp kan vi godt se de forandringer, der skal til.«
De er jo ikke lykkedes med det de første fem år. Er det ikke naivt at tro?
»Det er lykkedes for få, og vi har set FIFA stolt vise de forhold frem, som de selv har forbedret for dem på stadionbyggerierne. Det er beviset på, at det kan lade sig gøre.«
Amnesty fortæller i rapporten, at sikkerhedsvagter i private firmaer er udsat for tvangsarbejde på projekter, der har direkte forbindelse til VM. Først interviewede de for fem år siden 25 ansatte i samme firma, men fra april 2021 til februar 2022 er de gået bredere til værks og har samlet vidnesbyrd fra 34 personer fra otte forskellige firmaer. Fundene er frygtelige.
29 af de 34 fortalte, at de ofte arbejdede 12 timer om dagen, og 28 af de 34 berettede, at deres fridag ofte blev inddraget. Det betød uger med mere end 80 arbejdstimer, selvom loven i Qatar understreger, at en arbejdsuge maksimalt kan være på 60 timer, og at man skal have en ugentlig fridag.
En vagt fortæller, at han gik tre år i streg uden en fridag, en anden, at han måtte gennemføre en otte timers lang træning efter sin 12-timers-vagt, fordi han skulle klargøres til VM-turneringen.
Hvis vagterne bad om den fridag, de havde krav på, kunne de blive trukket i løn. En vagt ved Khalifa International Stadium sagde, at han ville miste fem dages løn, hvis han tog sin retmæssige fridag uden tilladelse.
Flere fortæller om bøder, efter de havde forladt deres post for at gå på toilettet eller for at bære uniformen forkert. Og disse arbejdere har intet sted at klage. Heller ikke over, at de som de eneste er blevet sendt ud for at holde vagt direkte i den bagende sol, selvom Qatars love foreskriver, at ingen skal arbejde i de værste solskinstimer om sommeren.
FIFA har droppet to af de tre firmaer, hvor vagterne fra rapporten kommer fra, men Amnesty er ikke tilfreds med fodboldforbundet eller myndighedernes exit-strategi. De er i tvivl om, hvorvidt det er gjort på en ansvarlig måde, og de kritiserer desuden, at de ikke har gjort deres forarbejde, da de valgte vagtfirmaerne i første omgang.
Nu må DBU gøre deres forarbejde noget bedre end FIFA.
