Den franske fodboldstjerne Paul Pogba var i drillehumør efter VM-triumfen søndag, hvor Frankrig slog Kroatien med 4-2 i finalen og løftede guldpokalen.

Paul Pogba, som til daglig spiller i den engelske storklub Manchester United, sendte en stikpille til sine engelske kolleger i en live-video på det sociale medie Instragram.

»It’s coming home. Sorry. Ups. It’s coming home,« siger Paul Pogba i videoen, imens han storsmiler med VM-pokalen og herefter tager sig til munden:

Mange englændere havde håbet på at kunne kalde sig verdensmestre for første gang siden 1966. Derfor blev udtrykket ‘It’s coming home’ brugt flittigt i England under VM-slutrunden.

England overraskede positivt og nåede hele vejen til semifinalen, hvor de i overtiden blev slået af Kroatien med 2-1. Herefter tabte de bronzekampen til Belgien med 0-2.

Paul Pogba scorede målet til 3-1, der for alvor skød Kroatien i sænk. Herefter udbyggede Frankrig føringen til 4-1, inden Kroatiens reducerede til 4-2, som også blev slutresultatet.