Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Et mindre chok har ramt den franske VM-lejr dagen før finalen mod Argentina.
Frankrigs stjerneangriber Olivier Giroud er nemlig tvivlsom til finalebraget på grund af et slag på knæet, han pådrog sig til træning.
Det skriver L'Équipe.
I stedet blev Marcus Thuram testet på venstrekanten, mens Kylian Mbappé blev rykket ind som frontangriber.
I fraværet af superstjernen Karim Benzema har Olivier Giroud været landstræner Didier Deschamps foretrukne valg i angrebet, men nu ser det ud til, at AC Milan-spilleren kan gå glip af finalen.
Olivier Giroud har ellers været fremragende for Frankrig indtil videre ved VM, hvor han har scoret fire mål - blandt andet sejrsmålet i kvartfinalen mod England.
L'Équipe spekulerer i, om Giroud - såfremt han er klar - kan starte finalen på bænken.
De forsvarende verdensmestre fra Frankrig står i landets anden VM-finale i træk søndag.
Her venter Lionel Messi, der skal forsøge at vinde det trofæ, der mangler i argentinerens bugnende trofæskab. Du kan følge kampen her på bt.dk fra klokken 16.