Danske fans er nu ankommet til Moskva frem mod den altafgørende sidste puljekamp ved VM mod Frankrig. Men de har været på en sand maratonrejse på 15 timer for at nå til Ruslands hovedstad.
Se den festlige stemningsreportage fra danskertoget øverst i artiklen.
Danmark spillede 1-1 mod Australien i Samara 1100 km sydøst for Moskva og fans med billet til kampen mod Frankrig har festet hele natten i det russiske bumletog. Med danskere i Moskva kan man virkelig mærke, hvordan vi nærmer os den sidste puljekamp, der skal afgøre Danmarks VM-skæbne.