Nordens og Skandinaviens bedste fodboldspiller – han er dansk.

Efter mere end et årti med Zlatan Ibrahimovic som den både kronede og ukronede fodboldkonge af Norden er der nu en ny mand på tronen. En mand med rødbedefarvet pas, fynskklingende dialekt og to så usædvanligt sædvanlige danske navne som ’Christian’ og ’Eriksen’.

Du kan se top 10 i bunden af artiklen.

I forbindelse med VM har B.T. allieret sig med et panel af Nordens fremmeste fodboldeksperter. To fra Norge, to fra Sverige, to fra Island, to fra Finland og naturligvis to fra Danmark. Ti i alt. Målet har været at kåre Nordens bedste spiller – og dommen er glasklar. Tottenhams og Danmarks midtbanekreatør Christian Eriksen har måske endnu ikke brændt banen helt af i Rusland. Men han er det bedste, Skandinavien har at byde på.

Thomas Delaney, Andreas Christensen, Yussuf Yurary Poulsen, Simon Kjær og Christian Eriksen under træning i Anapa.
Thomas Delaney, Andreas Christensen, Yussuf Yurary Poulsen, Simon Kjær og Christian Eriksen under træning i Anapa. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Eriksen, der brillerede med et af VMs hidtil bedste mål i torsdags mod Australien, scorer maksimumpoint hos otte af de ti fodboldeksperter, der består af eksperter, redaktører, tidligere landsholdsspillere og nogle af de dygtigste fodboldskribenter i de nordiske lande. Han vinder dermed kåringen overbevisende med 17 point ned til nummer to.

Hver ekspert fik til at opgave at fordele fem point til spilleren, der i deres øjne er Skandinaviens bedste, fire til nummer to, tre til nummer tre – og så fremdeles. Christian Eriksen fik 48 af 50 mulige point. De to eksperter, der ikke rangerer Eriksen højest, har Middelfart-knægten som nummer to.

Den danske nummer ti henviser Islands og Evertons stjernespiller Gylfi Sigurdsson til andenpladsen og den svenske kantstjerne Emil Forsberg til en placering som nummer tre. Først herefter kommer manden, der siden begyndelsen af 00'erne har været Skandinaviens med afstand største, bedste og mest omtalte fodboldnavn – den svenske superstjerne Zlatan Ibrahimovic.

Zlatans tid synes imidlertid ovre efter skiftet til den amerikanske liga og LA Galaxy. Blot tre af de ti eksperter har fundet plads til angriberen blandt deres bud på Nordens fem bedste spillere. Alligevel er det blevet til to førstepladser og en andenplads til svenskeren, der dermed endnu engang deler vandene.

15 spillere har fået point i kåringen, der placerer Kasper Schmeichel og Simon Kjær på en delt femteplads, mens Nicolai Jørgensen, Andreas Christensen og Thomas Delaney følger lige efter. I alt klemmer seks danskere, tre svenskere, tre islændinge, to nordmænd og en finne sig ind på listen, der indeholder 11 spillere, som lige nu kan opleves på de nordiske hold til VM i Rusland.

Der er dog kun én nummer ét. Han er dansk og hedder Christian Eriksen:

1. Christian Eriksen, Danmark (48 point)

Christian Eriken fejrer sit mål mod Australien.
Christian Eriken fejrer sit mål mod Australien. Foto: Martin Meissner
Vis mere

2. Gylfi Sigurdsson, Island (31 point)

Gylfi Sigurdssson i Islands nederlag til Nigeria.
Gylfi Sigurdssson i Islands nederlag til Nigeria. Foto: UESLEI MARCELINO
Vis mere

3. Emil Forsberg, Sverige (27 point)

Emil Forsberg i kampen mellem Sverige og Sydkorea.
Emil Forsberg i kampen mellem Sverige og Sydkorea. Foto: JOHANNES EISELE
Vis mere

4. Zlatan Ibrahimovic, Sverige (14 point)

Zlatan Ibrahimovic for LA Galaxy.
Zlatan Ibrahimovic for LA Galaxy. Foto: FREDERIC J. BROWN
Vis mere

5. Simon Kjær, Danmark (6 point)

Simon Kjær før træning i Anapa i Rusland.
Simon Kjær før træning i Anapa i Rusland. Foto: Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix
Vis mere

5. Kasper Schmeichel, Danmark (6 point)

Kasper Schmeichel mod Australien.
Kasper Schmeichel mod Australien. Foto: DYLAN MARTINEZ
Vis mere

7. Nicolai Jørgensen, Danmark (5 point)

Nicolai Jørgensen i kampen mod Australien.
Nicolai Jørgensen i kampen mod Australien. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

8. Andreas Christensen, Danmark (3 point)

Andreas Christensen før træning i Rusland.
Andreas Christensen før træning i Rusland. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

8. Lukas Hradecky, Finland (3 point)

Lukas Hradecky på mål for Eintracht Frankfurt.
Lukas Hradecky på mål for Eintracht Frankfurt. Foto: PATRIK STOLLARZ
Vis mere

10. Thomas Delaney, Danmark (2 point)

Thomas Delaney i kampen mod Australien.
Thomas Delaney i kampen mod Australien. Foto: MICHAEL DALDER
Vis mere

11. Victor Lindelöf, Sverige (1 point)

Victor Lindelöf til træning med det svenske landshold i Rusland.
Victor Lindelöf til træning med det svenske landshold i Rusland. Foto: JONATHAN NACKSTRAND
Vis mere

11. Aron Gunnarsson, Island (1 point)

Aron Gunnarsson vinker til fans efter nederlaget til Nigeria.
Aron Gunnarsson vinker til fans efter nederlaget til Nigeria. Foto: JORGE SILVA
Vis mere

11. Joshua King, Norge (1 point)

Joshua King i landskamp for Norge.
Joshua King i landskamp for Norge. Foto: Hagan, Fredrik
Vis mere

11. Jóhann Berg Gudmundsson, Island (1 point)

Johann Berg Gudmundsson kæmper mod Lionel Messi.
Johann Berg Gudmundsson kæmper mod Lionel Messi. Foto: ALBERT GEA
Vis mere

11. Moi Elyounoussi, Norge (1 point)

Mohamed Elyounoussi i kamp for Basel.
Mohamed Elyounoussi i kamp for Basel. Foto: PATRICIA DE MELO MOREIRA
Vis mere