I disse år foregår der en kamp om, hvem der skal bestemme i verdens mest populære sport.

Er det de gamle stormagter i Europa og Sydamerika, som skal forme fremtiden, eller er det de nye, fremadstormende magter med penge og stemmer.

Fortællingen om fodboldens fremtid tager sit udgangspunkt i dens fortid.

Historisk set er det kun lande fra Sydamerika og Europa, der har vundet et verdensmesterskab.

Alle de største og mest prestigefyldte klubber ligger i Europa – med nogle enkelte i Sydamerika.

Det er da også historisk set i Europa, hvor sporten blev opfundet, at magtens centrum har været lokaliseret.

Men noget er ved at ske.

Over de seneste år er en række af verdens største klubber blevet opkøbt af konsortier og rigmænd fra blandt andet Asien, Mellemøsten og USA.

Magten er ved at skifte.

Det blev endnu mere klart, da fodboldens verdensorganisation, FIFA, der arrangerer VM hvert fjerde år, blev indhyllet i gigantiske skandaler i 10erne.

Den magtfulde præsident Sepp Blatter blev fældet for korruption i forbindelse med tildelingen af VM til Qatar.

FIFA var i internt oprør. Fodboldens fremtid truet. Noget skulle ske.

Den skandaleramte tidligere FIFA-præsident Sepp Blatter.
Den skandaleramte tidligere FIFA-præsident Sepp Blatter. Foto: FABRICE COFFRINI
Vis mere

»Fodbold skulle gøres mere demokratisk. På tidspunktet handlede det ikke så meget om interne styrkeforhold,« siger Allan Hansen.

Han er tidligere formand i det danske fodboldforbund, DBU. Og fra den post og siden har han fulgt udviklingen i FIFA tæt.

Efter de enorme skandaler, som også fik fældet den magtfulde UEFA-præsident og tredobbelte franske Ballon d’Or-vinder Michel Platini, var der behov for en oprydning.

Det resulterede i, at FIFAs tidligere så magtfulde Eksekutivkomité blev opløst.

I stedet blev den erstattet med det såkaldte FIFA Council. Det var første skridt mod at gøre Europa mindre magtfuld, fortæller Allan Hansen.

»Da man med de nye reformer ændrede FIFAs ledelse, betød det også, at Europa derfra kun havde en fjerdedel af medlemmerne i FIFA Council. Før havde de haft en tredjedel,« forklarer han.

Da den nye FIFA-præsident, schweizisk-italienske Gianni Infantino, kom til, så han sit snit.

FIFA skulle have mere magt. Og det skulle de have på bekostning af Europa.

Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, FIFA-præsident Gianni Infantino og Ruslands præsident, Vladimir Putin, i forbindelse med VM-slutrunden i Rusland i 2018.
Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, FIFA-præsident Gianni Infantino og Ruslands præsident, Vladimir Putin, i forbindelse med VM-slutrunden i Rusland i 2018. Foto: Alexey DRUZHININ
Vis mere

»I mange år har Europa haft Champions League, Europa League, EM og nu har de også fået Nations League. UEFA tjener masser af penge på de turneringer. FIFA har kun VM. Derfor besluttede Infantino, at man skulle til at have VM hvert andet år og et større klub-VM,« fortæller Allan Hansen.

Det betød, at en stor magtkamp brød ud i fodboldens verden.

Mellem de gamle stormagter og de nye fremadstormende nationer.

Europæiske Infantino måtte finde støtte andre steder end de traditionelle magtbaser i fodboldens verden. Uden for Europa.

»Infantino fandt sin opbakning til VM hvert andet år og et nyt klub-VM i Asien og Afrika. For dem handler det om penge,« fortæller Allan Hansen.

Europa, derimod, har allerede et tæt pakket fodboldprogram. Det samme har Sydamerika. Og et udvidet klub-VM samt VM hvert andet år er voldsomt upopulært.

»Afrika og Asien har rigtig mange stemmer i FIFA. Og de kan få flertal, hvis de blot hiver nogle med fra det nordamerikanske fodboldforbund CONCACAF, der også inkluderer en række små nationer i Caribien og Mellemamerika,« forklarer Allan Hansen.

Og her er der opstået en klar front i krigen om fodboldens fremtid.

Tidligere DBU-formand Allan Hansen.
Tidligere DBU-formand Allan Hansen. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

For selvom Europa har mange stemmer, så har det sydamerikanske fodboldforbund, CONMEBOL, få.

»Europa har bidt sig selv i halen,« siger Allan Hansen.

»Men heldigvis har UEFA-præsidenten, Aleksander Ceferin, handlet klogt. Han har modsat sig VM hvert andet år. Og det har han opbakning til i Europa. Både fra klubber og ligaer,« forklarer han.

Man kan med rette være nervøs for, hvilken retning verdensfodbolden tager i disse år. Specielt, hvis man som europæer ikke vil have for meget magt på asiatiske, mellemøstlige og afrikanske hænder.

Allan Hansen er dog ikke nervøs.

Og det er der gode grunde til.

»UEFA har valgt at arbejde tæt sammen med Sydamerika. De to står tæt sammen. Og hvem kan forestille sig et VM uden Brasilien, Argentina, England, Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien?« siger han.

»Asien og Afrika vil gerne have mere del i pengene. Men de skal bruges fornuftigt,« siger Allan Hansen.

»Men et VM hvert andet år og et udvidet klub-VM er ikke vejen frem.«