B.T. har allieret sig med tidligere sportsjournalist på TV 2 Line Ernlund og tidligere administrerende direktør i Parken Sport & Entertainment Dan Hammer under VM.
De vil løbende levere en samlet anmeldelse af tv-dækningen og vurdere, hvordan de to kanaler egentlig gør det hver især både i forhold til den generelle dækning, men også brugen af kanalernes udvalgte eksperter.
Skæbnen vil, at jeg ser VM-fodbold via en dyr boks fra Viasat, der jo til hverdag står for majoriteten af tv-fodbold her på matriklen. Da tv-kiggeriet under VM har nået et næsten imperialistisk omfang på husets største skærm, fortrak jeg i løbet af ugen til det drengeværelse, jeg udadtil omtaler som mit ”hjemmekontor”. I ved: Hulen med Chesterfield lænestol, reol med bøger om især sport, skrivebord, modeller af JFK, Walt Disney og Tintin samt for syns skyld en kondicykel, en langrendsmaskine og to håndvægte. Dertil naturligvis en skærm, der i tommer er mindre end stuens, men relativt til rummets størrelse er så dominant som ejeren.
Derinde blev jeg mødt med en kendt og kontant skærmbesked fra Viasat, som oversat til amagerkansk lød: »Enten forsøger du at se en kanal, du ikke betaler for, eller også har du ikke betalt for at se en eneste kanal, makker.« Nu forholder det sig imidlertid sådan, at min lyst til at smugkigge på forbudt indhold for længst har tabt kampen til en god nats søvn, og vores regninger betales automatisk via en robot henne i banken. Så Viasat havde heller ikke denne gang ret, hvilket ”vi” hurtigt blev enige om, altså Viasats telefonmand og min hustru.
Endeligt inde i varmen hos de to statslige VM-kanaler kunne jeg konstatere, at alt også her var ved det gamle. Nok var Parken skiftet ud med Tivoli på TV 2 til Danmarks kamp, men lyden var stadig uvenlig. Og i de faste studier på henholdsvis havnen i Aarhus og Kvægtorvet i Odense sad og stod de samme gæster og snakkede med de samme værter om de samme taktiske problemstillinger. Det gjorde de (fleste) med indsigt og entusiasme, og det var også tydeligt, at de (fleste) var mere komfortable med opgaven end i slutrundens første uge. Det samme gjaldt de udsendte reportere og eksperter, der er ved at have fundet deres indbyrdes rytme.
Når man i topsport hæver niveauet, øges presset på det svageste led, og den samme ubarmhjertige tendens synes at gælde på live-tv. Hvor det pr. definition gav DR en indledende fordel, at man i modsætning til TV 2 har kvindelige eksperter i studiet, anes nu en risiko for en boomerang-effekt for både DR og dansk ligestilling. Nadia Nadim er indiskutabelt et af tidens hotteste sportsnavne, men lige så spektakulære hendes finter på banen kan være, lige så ordinære har de retoriske desværre fremstået på den brændende platform i studiet. Det bliver bedre med de kommende ugers on-the-job-træning, men det kan undre, at DR har undladt at slibe juvelen rettidigt.
Indtil nu er VM-dækningens smukkeste indslag de geniale introduktionsfilm fra FIFA med russisk inspireret grafik og vingesus fra VM-historien. Med afsæt i den nu ret jævnbyrdige nationale dækning vil jeg påstå, at mere for-produceret indhold med journalistiske kalorier vil tippe vægtskålen. Der skal snakkes lidt mindre og fortælles lidt mere, og det må være overkommeligt, når VM foregår i Tjekhovs, Tolstojs og Dostojevskijs baghave.
Behageligt bænket i min Chesterfield nyder jeg trods alt timerne med bold og snak på både DR og TV2, og hvis kanalerne holder niveauet, bliver det et godt, men næppe et stort VM på tv.
DR:
TV 2:
Måske jeg allerede under nationalmelodien kunne fornemme det, da Messi med hånden på panden lignede en, der helst var fri. Det var torsdag aften og en rædselsfuld en af slagsen. Jeg mangler stadig ord. Selv her flere dage efter 0-3-nederlaget til Kroatien.
Henrik Liniger bag mikrofonen var til gengæld fuld af dem. ’Vanvittigt’, ’ydmygende’ og flere i den kategori. Han havde ret og var, som Liniger er, når han er bedst. Eller bare god. Liniger var i dur. Jeg var til gengæld i mol.
Jeg sad hjemme i sofaen. Med samme følelse, som når man finder ud af, at ham, man tror, er den store kærlighed, har fundet en anden. Fortvivlelse. Smerte. Håbløshed. Det tomme blik hos Messi. De blanke øjne. En Sampaoli uden kontrol på sidelinjen. Jeg gik i seng.
Fredag morgen kunne jeg stadig ikke forstå det. Måtte gense anden halvleg, have analyserne og igen må jeg sende en tak til TV2 for at lægge alle kampe ud på Play.
Nu med TV 2s kommentatorer i øret fik jeg derfor genset tragedien. Og som jeg sad dér med det argentinske sammenbrud i hånden på mobilen, kunne jeg ikke lade være med at lade tankerne drible mod Jørgen Leth. Hvordan ville han kommentere den anden halvleg? En Leth’sk dramaturgi kørte i mit indre. Det gør den stadig.
VM er mange sendeminutter. VM er ufatteligt mange ord, meninger og holdninger. Og det er min pointe i denne anmeldelse af anden runde af VM. Få kommentatorer skiller sig ud med smukke sætninger, fede analogier eller bare sjove kommentarer. Nogle kommentatorer skal jeg først til at lære at kende. Er det lige meget? Ikke for mig. Måske for andre.
Jeg elsker, når Morten Bruun fyrer bemærkninger af som denne: ’Sikke et pres, Neymar er under. Det kan man slet ikke sætte sig ind i – og jeg har endda været træner i SønderjyskE…’
Det løfter bare niveauet. Sender tankerne på flugt. Ord i en lind strøm, uden retning, uden pointer, er ofte overflødige. Netop derfor er eksperter som Troels Bech på TV 2 aldrig ligegyldige. Det samme med Flemming Povlsen. ’De er lige til belgiske vafler sådan en lørdag,’ som Flemming Povlsen tørt konstaterede i kampen mellem Belgien og Tunesien.
Måske jeg stiller store krav. Det er op ad bakke for TV 2 pludselig at stå med en håndfuld fodboldkommentatorer, når de ikke er på kanalen til hverdag. Også selv om to gange Thomas, Kristensen og Sørensen, i fornem stil fik speaket sig ind i VM under Tyskland-Sverige på årets længste dag.
DR er i udgangspunktet bedre stillet med blandt andre Andreas Kraul, Henrik Liniger og Morten Hausborg, der er i kamptræning hver uge på radioen. Det samme med Peter Møller i studiet.
Men jeg vil stadig gerne overraskes – også af de ’nye’ kommentatorer. Med skarpe kommentarer man som seer vil huske. Eller som en Francis, der stråler i DRs studie. Kvik, skarp og fuld af ord, der overbeviser. Fantastiske Francis Dickoh er en gave til fodboldfolket. Tak for ham, DR.
DR:
TV 2:
