Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Kokken Per Thøstesen har serveret mad for de danske landsholdsspillere i 20 år. Men nu er det slut.
Det skriver han på Instagram.
Første gang, han var med, var under VM i 2002. Dengang hed landstræneren Morten Olsen og assistenten Michael Laudrup.
'Mange mange køkkener og rigtigt mange retter er det blevet til. Det har givet mig helt unikke oplevelser for livet. Jeg har fået rigtigt mange gode venner i fodbold verden. Har elsket det i samtlige tyve år,' skriver han og fortsætter:
'Tusind tak til alle dem som jeg har mødt på min vej. Tak for alle de sjove timer vi har haft sammen.'
'Nu glæder jeg mig til at komme i Parken og se fodbold som kæmpe fan. Tak til DBU og alle som er omkring landsholdet nu og til alle dem som har været det i de sidste tyve år,' lyder det, inden han slutter:
'Jeg er stolt og glad for at have været en del af noget større i rigtigt mange kampe og samlinger.'
Til daglig driver han restauranten Bistro Boheme i København.