DR melder ud: Henter danske tv-profiler
DR opruster markant til sommerens VM.

DR opruster markant til sommerens VM.

VM-feberen er allerede begyndt.
Og med blot ni dage til slutrunden har DR fundet de eksperter, der skal være med til at guide de danske tv-seere igennem fodboldsommeren.
For når VM ruller over skærmen, bliver det med Jesper Grønkjær, Flemming Povlsen og Thomas Gravesen, der til daglig er ekspert hos Viaplay, i studiet.
Det oplyser DR i en pressemeddelelse.
De tre tidligere landsholdsspillere får desuden selskab af Arnela Muminovic og fodboldekspert Mikkel Beckmann – også fra Viaplay.
»Vi er virkelig glade for at kunne byde de nye eksperter velkommen på DR’s VM-hold. De kommer alle med en enorm fodboldfaglighed, stærke holdninger og masser af erfaring fra allerhøjeste niveau,« siger Anders Kern Boje, der er underdirektør i DR Nyheder med ansvar for Sporten, og tilføjer:
»Det er præcis den kombination, vi gerne vil give danskerne, når vi dækker en slutrunde, hvor både fællesskabet, analyserne og de store fodboldøjeblikke er i centrum.«
Tobias Hansen og Tina Müller skal være værter på DR's VM-dækning.
Slutrunden i USA, Mexico og Canada begynder 11. juni.