Så har DR løftet VM-sløret.

Holdet er sat til slutrunden i november og december.

Værten Josefine Høgh får i studiet i København besøg af et panel af skiftende gæster i form af Lars Jacobsen, Flemming Povlsen og Mikkel Bischoff, der er kendt fra Discoverys fodbolddækning. Derudover har DRs egen ekspert Arnela Muminovic også plads i studiet.

DR to kommentatorhold i Qatar, og her har Viaplay lånt et par store navne ud.

Andreas Kraul kommenterer Danmarks kampe sammen med Per Frimann, mens Henrik Liniger og Martin Jørgensen udgør det andet hold.

Derudover får de selskab i ørkenlandet af Francis Dickoh, der er ekspert hos både DR og Mediano til hverdag.

»Vi har sammensat et stærkt hold af værter, eksperter og kommentatorer med tilsammen hundredvis af landskampe bag sig på banen og i kommentatorboksen. De er alle skarpe formidlere af fodbolden og bakkes op af DRs udenrigskorrespondenter, som har dyb indsigt i mellemøstlige forhold,« siger, siger underdirektør med ansvar for Sporten Anders Kern Boje.

Ifølge DR vil deres dækning altså fokusere på to forskellige aspekter, hvor den rutinerede korrespondent Puk Damsgaard vil supplere fodboldhjernerne med sin indsigt.

Mediet har desuden en stor dokumentar klar, inden det går løs 20. november.

'Den 7. november er der DRTV-premiere på dokumentaren 'Verdens Bedste VM?', som i tre afsnit fortæller historien om, hvordan VM havnede i Qatar, og de menneskelige omkostninger som beslutningen har haft,' skriver de.